Jobbet "Data & Process Specialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I denne rolle vil du være ansvarlig for indsamling og behandling af data fra alle vores kraftværker i Danmark. Vi er i gang med en modernisering, hvor vi automatiserer, forbedrer og ensarter vores data behandling for at sikre kvaliteten.

Velkommen til Data & Applications
Du bliver del af Data & Applications, hvor du sammen med dine kolleger bl.a. bliver ansvarlig for miljø- og forbrugsberegninger og levering af data til kundeafregning og myndighedsrapportering. Du bliver en del af et miljø, hvor der foregår en rivende udvikling med faglige udfordringer og personlig udvikling, og hvor projekter gennemføres i et agilt setup. I vores team arbejder vi i fællesskab på at identificere automatiserings- og forbedringsmuligheder. Teamet bruger Azure DevOps til at holde styr på opgaver og vi prioriterer møder med vidensdeling.

I jobbet vil du:

  • være dataansvarlig for et eller flere kraftværker og sikre at data bliver tilgængelig til rapportering
  • udarbejde rapporter med udgangspunkt i data fra værkerne
  • udføre diverse ad hoc opgaver i samarbejde med den lokale miljøkoordinator
  • optimere arbejdsprocesser på tværs af teamet.

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • har en god talforståelse
  • har en energiteknisk forståelse
  • har kendskab til kraftvarmeproduktion eller lignende processer
  • har kendskab til måling af el og varme.

Få et job, der gør en forskel
Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab, og som global leder står vi i spidsen af klimakampen. Hos os vil du være med til at skabe og drive de ændringer, der kan lede til en grøn fremtid indenfor energi. Du vil styrke dit talent i en hurtigt voksende branche, hvor du vil have mulighed for at lære og udvikle dig gennem udfordrende opgaver og i samarbejde med førende eksperter. Her vil du arbejde i et behageligt arbejdsmiljø baseret på tillid, respekt og samarbejde.

Form fremtiden med os
Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 7 June 2023.

Du er velkommen til at kontakte Vicky Adler Hansen, Manager, på (Denmark +45) 99556443, hvis du vil vide mere om stillingen.

Hvis du ønsker at anmode om justeringer af arbejdsmetoder, arbejdsmønstre eller vurderings- eller interviewprocessen, tager vi med glæde en snak om alternative arrangementer. 

I denne rolle må du forvente nogen rejseaktivitet, da du vil besøge værkerne og vores lokation i Gentofte et par gange om måneden.

Bemærk venligst, at din ansøgning kun bliver taget i betragtning, hvis den indsendes via vores online karriereside.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.