Jobbet "Chef for Distribution i VEKS – Grøn omstilling helt ud til varmekunderne" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Trives du i krydsfeltet mellem teknik, økonomi og politik samtidig med at du er kundeorienteret, så kan vi tilbyde dig at blive sat i spidsen for den grønne omstilling af varmekunderne i Køge/Tranegilde-området. Kom til en inspirerende og motiverende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et stærkt fællesskab, og hvor ledelsesudvikling er højt prioriteret. Vi er ambitiøse på både kerneforretningen, den grønne omstilling og dine vegne.

VEKS søger en ny chef for Distribution. En chef som har lyst til at sætte sig i spidsen for VEKS’s nyeste forretningsområde – distribution af fjernvarme til vores kunder, som tæller både private husholdninger samt store virksomheder og institutioner. Det er et prioriteret forretningsområde for VEKS med investeringer på op til CA. 4-500 mio.kr. om året i de kommende år og med ambitioner om at konvertere op til 8.000 eksisterende anlæg fra naturgas til grøn fjernvarme i Køge- og Tranegildeområdet inden 2030.

Stor efterspørgsel på grøn fjernvarme kalder på et særlig skarpt blik på kerneforretningen i Distribution, på samspillet internt i VEKS samt på samarbejdet og kommunikationen med kommuner, interessenter og kunder.

VEKS har en ambitiøs dagsorden. Vi lægger stor vægt på at sikre vores kunder adgang til stabil og grøn fjernvarme til en konkurrencedygtig pris ved at gennemføre konverteringen professionelt. En ambition vi løfter ved at stå på en solid faglighed og ved at sikre, at det, vi lover, også bliver virkeliggjort. Det sker gennem stærke forpligtende samarbejder og fællesskaber med vores ejere, kunder og leverandører.

Distribution har eksisteret som forretningsområde i VEKS siden 2017 og blev i 2022 en selvstændig organisatorisk afdeling. Afdelingen består af to teams: Kunder & Rådgivning (KR), samt Drift & Vedligehold (DV) I KR-teamet er der en teamleder og 9 medarbejdere. De 3 medarbejdere i DV og teamlederen refererer til chefen for Distribution. Tonen er uformel og uhøjtidelig, og du vil i dagligdagen være en del af holdet. Du vil referere til direktionen og indgå i VEKS’ chefgruppe.

Vi søger en chef, der stempler ind på visionerne og kunne hæve dig lidt over hverdagen samtidig med, at du bedriver tillidsbaseret og nærværende ledelse.

Du skal have fokus på kunderne og være på forkant med de aftaler og forventninger, der er skabt hos kunderne. Derfor er du ferm, når det gælder projekt- og porteføljestyring inden for det tekniske/byggefaglige område. Du skal have overblik og kunne skabe struktur og arbejdsgange, der fungerer i hverdagen. Du kan skabe stærke samarbejdsrelationer og du kommunikerer klart og med stor integritet.

Hvis du synes, det lyder som store forventninger, har du læst os rigtigt. Vi prioriterer derfor også onboardingen og din fortsatte lederudvikling højt.

Vi søger en chef, som herudover også har lyst til og mod på at kaste sig over bl.a. følgende opgaver:

  • Konsolidering af afdelingen samt at der bliver sat en god rigtige retning med konkrete og realistiske mål.
  • Sikre at VEKS’ strategi og masterplan for udrulningen af fjernvarme implementeres, og at der kan måles på effekterne.
  • Sikre udviklingen af projekt- og porteføljeledelsessystemer, som både kan bruges i det daglige arbejde og som grundlag for samspillet med den øvrige del af VEKS.
  • Sikre et velfungerende samarbejde med resten af VEKS, herunder plan- og projektafdelingen med henblik på en fælles prioritering af projekter
  • Sikre et velfungerende samarbejde med eksterne parter og kunder samt fokusere på relevant, rettidig og ærlig kommunikation.

Vel vidende, at ingen er perfekte, søger vi en chef, der:

  • Kender til bygge- eller forsyningsområdet, har teknisk indsigt og som kender til branchen.
  • Er ambitiøs på vores vegne og tager initiativer og handler proaktivt for, at vi når vores mål.
  • Tager Distribution ”på sig” og er en rollemodel i forhold til prioritering, handling og eksekvering.
  • Er god til at skabe trivsel og ved, at det går hånd i hånd med involvering, nærvær og forventningsafstemning med medarbejderne.
  • Kan håndtere en lang række interessenter, herunder kommune, entreprenører, kunder mv. i en omskiftelig verden med tryk på

Vi forventer, at du

  • Har ledelseserfaring inden for en driftstung organisation.
  • Kan dokumentere erfaringer med styring og implementering af tekniske/byggefaglige projekter og/eller porteføljer.
  • Har arbejdet med at skabe sammenhæng mellem en organisation og dens forretningsmæssige mål.
  • Har erfaring med at arbejde med mange interessenter
  • Har blik for organisationen, dens trivsel og virkemåde, og at du leder forandringer på en motiverende og tillidsskabende måde og med stor respekt for det, der allerede er.

Opslaget finder du på: https://www.aabergplus.dk/forside/#stillinger.

Ring til direktøren for VEKS Morten Stobbe på tlf. 24 98 99 77, til vicedirektør Trine Sannem Mønsted på tlf. 26 18 02 92 eller til Pernille Andersen fra Aaberg+ på tlf. 30 70 07 55, hvis du har spørgsmål til jobbet. Se også www.veks.dk.

Ansøgning sendes til os via rekrutteringssystemet fra Signatur senest onsdag den 28. februar 2024 kl. 12.00.
Der skal søges via https://www.aabergplus.dk/forside/#stillinger.

Stillingen aflønnes i henhold til KL’s aftale om aflønning af chefer. Stillingen er med tiltræden den 1. maj 2024.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder