Jobbet "Afdelingsleder – sæt dit præg på kvaliteten af fremtidens elnet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

”Du finder sjældent en virksomhed, der er så teknisk velfunderet som Nexel – samtidig kommer du ind i en super afdeling, hvor vi er fagligt stolte og tager hensyn til hinanden,” siger funktionschef Tomas Christensen.

Velkommen til Nexel – vi holder Danmark kørende
I Nexel bygger og varetager vi driften af forsyningsanlæg, der sikrer strøm til vores fælles hverdag – på jobbet, i skolen og derhjemme. Læs meget mere på www.nexel.dk.

Fra vores kontor i Virum bliver du en del af funktionsområdet Elsystemer, der består af 7 afdelinger. Du kommer til at lede afdelingen Grave- og Fagtilsynet, der tæller 15 kolleger med forskellige baggrunde fra eldistribution.

Her fører vi tilsyn med opgaver både i Cerius og Radius’ netområde på Sjælland, Lolland og Falster, lige fra større udstykninger på landet til komplekse opgaver i indre by. Afdelingen har også ansvaret for gennemførsel af 1- og 5-års eftersyn samt gravetilsyn.

”Du bliver også en del af et utroligt erfarent og meget kompetent ledelsesteam, hvor du har god adgang til ledelsesmæssig sparring. Vores funktionsområde er meget tværgående, så du får et solidt indblik i mange områder af Nexel,” fortæller Tomas.

Sid i krydsfeltet mellem drift og udvikling
Som afdelingsleder har du først og fremmest det daglige ledelsesmæssige ansvar for dine 15 kolleger – og mens du ofte arbejder ud fra kontoret i Virum, vil du også skulle være synlig ude på opgaverne i hele vores geografiske område.

Dine arbejdsopgaver kommer til at spænde fra at sikre den daglige drift i afdelingen til at udvikle den måde, vi arbejder på, så vi fremtidssikrer vores metoder – herunder fx at udvikle en differentieret tilgang til, hvordan vi laver vores fagtilsyn.

Som leder får du flere forskellige kasketter på, men de vigtigste elementer i stillingen er at:

  • stå for personaleledelse og sikre høj trivsel og udvikling i teamet
  • udvikle vores processer og opsamling af data henimod en endnu mere risikobaseret og digitaliseret verden med øget transparens i performance
  • udvikle og etablere metoder for fællesopmåling på opgaver i marken i samarbejde med øvrige afdelinger i Nexel
  • holde løbende god og konstruktiv dialog med relevante vejmyndigheder

”Du får et utroligt bredt netværk – både internt i Nexel, men også til andre stakeholdere, og det giver dig et helt særligt indblik i feltet,” fortsætter Tomas.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag.

Vi tager os godt af vores kollegaer og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Løn efter kvalifikationer indeholder bl.a. forsikringsordning, fleksible arbejdstider, betalt mobiltelefon og internetadgang, adgang til motionsrum samt mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads.

Empatisk ledelsesprofil – måske med el-teknisk baggrund
Som en stærk kommunikator har du evnerne til at begå dig med mennesker med meget forskellige faglige baggrunde.

Måske er du uddannet elinstallatør, maskinmester eller har anden teknisk baggrund – men det vigtigste er, at du har nogle års ledererfaring. Og så hviler du nok i dig selv til ikke at forfalde til micro-management, men nyder at sætte den overordnede retning for teamet.

Og så forestiller vi os, at du har:

  • håndteret lignende processer i en tilsvarende organisation – det behøver ikke at være inden for energibranchen
  • et blik for økonomi, så du kan læse de kontrakter og afregningsmetoder, der skal køres med i projektet
  • en god forståelse for IT og brugen af forskellige apps
  • har gyldigt kørekort og egen bil                    

Vil du med på rejsen?
Så send din ansøgning og CV via linket i jobopslaget her så hurtigt som muligt og senest den 19. februar 2023. Vi vil løbende indkalde til samtaler og ansætter, når den rigtige kandidat er fundet.

Du er velkommen til at kontakte funktionschef Tomas Christensen på telefon 20 12 69 69, hvis du vil vide mere om stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.