Jobbet "Laboratorietekniker eller laborant" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Laboratorietekniker eller laborant til udviklingsprojekter inden for fødevaresikkerhed

Center for Fødevaresikkerhed hos DMRI på Teknologisk Institut i Taastrup søger dig, som vil arbejde i mikrobiologiske projekter med både klassiske og molekylærbiologiske analysemetoder. Du får således en spændende mulighed for at arbejde i udviklingsprojekter i laboratoriet eller i pilot plant og for at deltage i specialopgaver med prøveudtag direkte hos kunder.  

Kundeopgaver og udviklingsprojekter  
Du bliver en del af Center for Fødevaresikkerhed, hvor du og 11 kolleger arbejder for at forbedre fødevaresikkerheden nationalt og internationalt. Med udgangspunkt i din faglige og praktiske viden om klassiske, og især molekylærbiologiske analysemetoder, vil du således primært skulle:    

  • Forberede og udføre laboratorieanalyser samt rapportere og analysere data  
  • Deltage i opsætning af forsøg i laboratoriet og i pilot plant i tæt samarbejde med projektlederne 
  • Deltage i prøveudtagning hos kunder i Danmark og måske i udlandet 
  • Være ansvarlig for udstyr til de molekylærbiologiske analyser under vejledning af specialist 
  • Udføre diverse driftsopgaver i laboratorierne sammen med resten af laborantgruppen på i alt seks personer 

Personlig profil 
Du er uddannet som laboratorieteknolog, laboratorietekniker eller laborant og har erfaring fra et mikrobiologisk laboratorium. Især er det vigtigt, at du har interesse for og erfaring med at arbejde med molekylærbiologiske metoder som DNA ekstraktion, PCR og sekventering. Det er også en fordel, hvis en del af din erfaring stammer fra arbejde med fødevarerelevante mikroorganismer.  
 
Du er i stand til at arbejde struktureret og selvstændigt, udviser initiativ og har en opsøgende tilgang til løsning af opgaver. Du skal kunne lide at arbejde tæt sammen med andre, da de fleste af vores forsøg og projekter løses i projektteams. Du har erfaring med MS Office pakken og er god til at kommunikere i skrift og tale - gerne på både dansk og engelsk.  
 
Center for Fødevaresikkerhed  
Fødevaresikkerhed er et center i Danish Meat Research Institute (DMRI), som er en division på Teknologisk Institut. Center for Fødevaresikkerhed består af 12 fagligt dybe kolleger, som arbejder bredt med udvikling og rådgivning inden for fødevaresikkerhed til især den danske og internationale kødindustri. Vi arbejder bl.a. med udvikling af nye innovative rengørings- og dekontamineringsmetoder, udfærdigelse af risikoanalyser for nye produkter og processer, udvikling og test af nye konserveringsmidler og -metodikker, fastlæggelse af holdbarhedsmodeller mv. 
 
DMRI er verdens største og internationalt førende videncenter inden for forskning og innovation i animalske fødevarer. DMRI’s specialister udvikler løsninger til den internationale kødindustri og yder rådgivning både nationalt og internationalt. Vi har fokus på metoder og teknikker til produktion af sikre animalske fødevarer af høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Samtidig tager vi maksimalt hensyn til arbejdsmiljøet, dyrevelfærden og det eksterne miljø.  
 
Kontakt  
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte seniorspecialist Anita Forslund på telefon 7220 2068.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder