Jobbet "Kalkulationsmedarbejder til murer- og tømrerentrepriser" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi du have indflydelse på vores tilbudsprojekter inden for murer- og tømrerområdet? Har du fokus på kundens behov, og leverer du en høj kvalitet, uanset hvor travlt du har?   

Aarsleff søger en erfaren kalkulationsmedarbejder til vores afdeling Anlæg & Byggeri. Der vil være tale om kalkulation af større fag-, hoved- og totalentrepriser inden for såvel nybyggeri som renovering. 
 
Organisatorisk er stillingen placeret på Sjælland, og arbejdsstedet vil derfor være vores kontor i Hvidovre.  
 
Jobbet 
Anlæg & Byggeri er et forretningsområde med stor aktivitet, mange spændende projekter og ikke mindst potentiale for yderligere vækst. Du kommer til at indgå i et tæt og givende samarbejde med dine kolleger i afdelingen og på tværs i den øvrige organisation. 

Du vil blive involveret i hele tilbudsgivningen, og dine opgaver vil blandt andet være 

  • planlægning og organisering af tilbud, herunder deltagelse i besigtigelser og formøder  
  • opmåling, mængdeudtag og kalkulation i forbindelse med tilbudsgivning  
  • indhentning og forhandling af priser fra leverandører og underentreprenører 
  • fastlæggelse af udførelsesmetoder i samarbejde med vores specialister 
  • udarbejdelse af tilbudsdokumentation i samarbejde med dine kolleger, herunder tidsplaner, arbejdsbeskrivelser og risikoanalyser
  • vurdering af udbudsbetingelser og deltagelse i kontraktforhandlinger 
  • præsentation og beskrivelse af de vundne tilbud og sikre vellykket overdragelse til produktion. 

 
I din dagligdag vil du typisk have flere igangværende tilbudsprocesser, som kræver gode koordineringsevner. 
 
Vi forventer, at du 

  • har en teknisk uddannelse som fx ingeniør eller konstruktør med mindst fem års 
  • erfaring fra branchen. Det vil være en fordel, hvis du har en håndværkermæssig baggrund  
  • har erfaring med kalkulation inden for murer- og tømrerområdet. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til kalkulationssystemet Sigma 
  • selvstændigt kan drive et komplekst og langvarigt udbud, fra opstart til overdragelse til produktion 
  • arbejder systematisk og har sans for detaljerne 
  • er dygtig til at kommunikere på dansk 
  • er aktivt opfølgende i din arbejdsmåde, fordi du har mange samarbejdspartnere og deadlines 
  • kan arbejde selvstændigt, men samtidig formår at indgå positivt i et teamsamarbejde i såvel afdelingen som på projektet 
  • behersker IT på brugerniveau 
  • bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø. 

 
Vi tilbyder 

  • spændende udfordringer i en dynamisk og international virksomhed 
  • et tæt samarbejde og et stærkt fagligt miljø i tilbudsgruppen 
  • en uformel organisation med stor frihed under ansvar 
  • en virksomhed, der vil være bedst i branchen på arbejdsmiljøområdet. 

Interesseret? 
Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Peter Simoni på 2925 6195 eller tilbudsleder Peter Christensen på 4044 2584 for at få yderligere oplysninger. 
 
Vi behandler henvendelserne løbende, men skal have din ansøgning senest søndag den 28. maj 2017. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder