The job Vejingeniør til projektering og projektledelse has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Har du lyst til et spændende arbejde med mange forskellige opgaver indenfor vejområdet, og vil du gerne arbejde på en fantastisk arbejdsplads med gode kolleger, højt til loftet og med mulighed for hjemmearbejde? – så skal du læse videre her!

Først lidt om det faglige…
I team Trafik og Havne har vi ansvaret for kommunens anlægsopgaver. Opgaverne spænder vidt, fra mindre trafiksikkerhedsprojekter, til større vejrenoveringer og etablering af nye veje. Fra byggemodninger til opgaver med højvands- og kystsikring til udvidelser af vores havne.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • Projektering af anlægsprojekter indenfor vej og byggemodningsområdet.
  • Projektledelse fra skitseprojekt til det færdige anlægsarbejde, herunder inddragelse af kollegaer, rådgivere og entreprenører og alle øvrige involverede parter.
  • Dialog med borgere, erhvervsliv og politikere.

Dine nye kollegaer…
I teamet er vi 6 medarbejdere, både nye og mere erfarne kræfter, som alle hjælper hinanden. Vi vægter faglig sparring, samarbejde og et godt arbejdsmiljø højt. Teamet er en del af afdelingen Drift & Anlæg, som består af i alt 5 teams, Park & Vej og Fur Færgeri.
Drift & Anlæg er én af fire afdelinger i forvaltningen Teknik, Miljø & Udvikling. I forvaltningen har vi generelt en uhøjtidelig omgangstone og en flad organisationsstruktur. Der er stor tillid til medarbejderne som kommer til udtryk gennem frihed, ansvar og selvstændighed – herunder ugentlige hjemmearbejdsdage mv. Der er gode muligheder for at løbende deltagelse i relevante kurser, konferencer og faglige netværk.

Det vi søger efter, er dig der…

  • Har en uddannelse som ingeniør eller lignende. 
  • Har en stærk anlægsfaglig baggrund.
  • Har projekteringserfaring. Du skal projektere i AutoCAD/NovaPoint eller Microstation/OpenRoads.
  • Gerne har erfaring med projektledelse og bygherrerådgivning.
  • Er dygtig til at sætte rammerne for et anlægsprojekt og kan styre et projektforløb.
  • Kan holde lige dele fokus på tid, økonomi og kvalitet.
  • Kan sætte sig for bordenden.
  • Er god til at sætte sig ind i nye problemstillinger, hvor du ser løsninger og følger dem til dørs.
  • Trives med at kommunikere med mange forskellige målgrupper.
  • Du er hjælpsom og trives i et samarbejdsmiljø, hvor vi arbejder sammen på tværs af faggrænser.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Trafik & Havne, Henrik Hjorth på telefon 99 15 63 36 eller pr mail på hehj@skivekommune.dk

Send os din ansøgning snarest muligt. Vi holder løbende samtaler, og besætter stillingen straks vi har fundet den rette kandidat. Opslaget fjernes, når den rette kandidat er fundet.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt. Dette selvfølgelig under skyldig hensyntagen til den rette ansøgers bindinger.
Du bliver ansat efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse med baggrund i dine kvalifikationer og relevant erfaring.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder