AG Gruppen er en af Danmarks førende udvikler- og totalentreprenørvirksomheder, hvor kunderne og samarbejdspartnerne er nogle af de største pensionskasser og investeringsfonde i Norden. Vi har udviklingsprojekter i de større danske byer, med særligt fokus på Hovedstadsområdet. Med direkte reference til selskabets projekteringschef, bliver du en del af den tekniske afdeling, lokaliseret på hovedkontoret på den gamle Dalum Papirfabrik i Odense.

Hvem er du?
Udover at have en relevant uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende, ser vi gerne at du har en håndværksmæssig baggrund. Det vigtigste er, at du har et solidt kendskab til konstruktioner, tekniske fag, byggelovgivning og aftaleforhold – kort sagt, ved hvordan man skruer et godt byggeri sammen. Vi er en mindre teknisk organisation i en stor virksomhed og opgaverne samt projekterne er mange. Derfor er det vigtigt at du:

  • Finder det naturligt at lede andre, tage ansvar og har gennemslagskraft for at sikre et godt projekteringsforløb.
  • Har gode sociale kompetencer og kommunikationsevner, der sikrer et godt og respektfuldt samarbejde i rådgiverteamet.
  • Har kendskab til eller interesse for certificeret byggeri, herunder særligt DGNB og EU-taksonomi
  • Er struktureret, kan planlægge samt er proaktiv og vedholdende.
  • Er udtalt praktiker, der ikke gør tingene sværere end de er, og kender de udfordringer, der er på større byggepladser, når man efter projekteringen går i gang med at bygge i skala 1:1

Hvad skal du lave?
Jobbet indeholder mange forskellige opgaver, lige fra de spæde idéer starter hos vores udviklere til vi afleverer nøglerne til de kommende beboere:

  • • Tovholder i de indledende faser; mellem eksterne og interne interessenter.
  • Lede projekteringsforløbet sikkert gennem alle stadier.
  • Sikre at tid og aftaler overholdes, sikre kvalitetsniveauet, sikre bygbarhed, forestå myndighedskontakt mv. så vores projekter kan afleveres og ibrugtages til tiden.
  • I tæt samarbejde med vores indkøbsafdeling bistå projektudviklingschefen og projektchefen med at træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter.

Hvad tilbyder vi?
Et åbent og uformelt arbejdsmiljø med mange muligheder for indflydelse, udvikling af kompetencer og frihed til at være dig samt gå i dybden med emner, der interesserer dig inden for dit felt.

Praktisk info
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores projekteringschef Michael Jørgensen på +45 6315 9629.
Har vi fanget din interesse, så send din ansøgning. Vi overholder selvfølgelig alle regler og behandler din ansøgning fortroligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.