Hvem søger vi?
Hos AKF søger vi studerende bygningskonstruktører til praktikforløb til at deltage i vores byggeprojekter med start i forårssemesteret 2023.

Hvad tilbyder vi?
Du vil få et tæt samarbejde med vores dygtige projekt- og byggeledere og i øvrigt indgå i vores byggeafdeling. Du får tilknyttet en projekt- eller byggeleder, der i fællesskab med dig, lægger en plan for din læring og udvikling og ikke mindst opfyldelsen af dine læringsmål. Du vil blive en del af byggeledelsen på et eller flere af vores projekter, og vil konkret deltage i følgende:

  • Byggemøder
  • Tilsyn
  • Sikkerhedsvurderinger
  • Kontakt til håndværkere og rådgivere
  • Ad-hoc byggeopgaver

Hvem er du?
Du er i gang med din uddannelse som bygningskonstruktør og skal i praktik.  Vi forestiller os, at du er udadvendt, åben af natur og har et stort gå-på-mod. Derudover er du ambitiøs med din uddannelse. I AKF har vi fokus på at skabe ejendomme af høj kvalitet gennem dygtigt håndværk, gode materialer og nyskabende arkitektur, og derfor er det vigtigt, at du går til arbejdet med stor faglig stolthed og tager ansvar for dine opgaver.

Hvor holder vi til?
Vores kontor er indrettet i et renoveret pladeværksted på Bispevej 2 i Københavns nordvestkvarter, tæt på både Nørrebro- og Bispebjerg Station.

Er du interesseret?
Så send din ansøgning og CV snarest muligt. Vi holder samtaler løbende og indgår praktikaftale, når vi har fundet den rette kandidat.

Spørgsmål
Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte vores HR chef Kitt Suhr Hansen på telefon 53 36 22 10, på telefon +45 53 36 22 10. Vi glæder os til at høre fra dig!

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.