Vi søger en dygtig studentermedhjælper, til at understøtte IDA’s cheføkonom.

Du bliver en del af IDAs politiske afdeling, der bl.a. arbejder for IDAs mål om et bæredygtigt samfund, hvor vi bruger teknologi og teknologiske kompetencer til at gøre livet bedre for mennesker, miljø og samfund. Du vil blive tilknyttet IDAs cheføkonom, og vil skulle understøtte hans arbejde med udarbejdelser af analyser, præsentationer mv.

Med et solidt fagligt udgangspunkt arbejdes der med samfundsøkonomiske problemstillinger, der har stor opmærksomhed i politik, medier og samfundsdebatten. Det kan fx være:

  • Sektordimensioneringens betydning for dansk økonomi
  • Udviklingen i international økonomi og dens betydning for de økonomiske udsigter
  • Udviklingen på det danske arbejdsmarked
  • Samfundsøkonomiske perspektiver i den grønne omstilling

Vi søger en studentermedhjælper, der ønsker at:

  • Arbejde med økonomiske analyser med udgangspunkt i fagøkonomiske værktøjer
  • Arbejde med databehandling
  • Arbejde med formidling af resultater i publikationer og præsentationer

Din profil:  

  • Er økonomistuderende (stud.polit., stud.oecon eller lignende) på enten bachelor- eller kandidatdelen af din uddannelse med en interesse for makroøkonomisk analyse
  • Du er nysgerrig, omhyggelig og har interesse for politik og økonomi.

Vi tilbyder: 

  • Et relevant studiejob på Kalvebod Brygge - tæt på København H og med udsigt over havnen. 
  • Faglige udvikling og praktisk indsigt i politisk arbejde.
  • En arbejdsplads, hvor fleksibiliteten går begge veje, og der er respekt for eksaminer og lignende.

Du bliver en del af en studentergruppe på 5. Vi bestræber os på at skabe et godt miljø og netværk for vores studentermedhjælpere i hele IDA. 

Arbejdstid 

Stillingen er på ca. 15 timer om ugen inden for tidsrummet 08.00 til 16.30. Arbejdstidspunkterne kan fastsættes efter din lektionsplan.  

Ansøgningsfrist 

Er det dig, der skal være en del af vores afdeling, så send ansøgning og CV snarest muligt og senest 2. juni. Samtaler afholdes kort tid efter.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august.
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte cheføkonom Anders Overvad på anov@ida.dk /21598540

Bemærk, at du kun kan søge jobbet via vores rekrutteringssystem.

Vi behandler desværre ikke ansøgninger sendt pr. e-mail eller lignende.  Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det sikrer en bedre og mere fair proces. I IDA er vi en imødekommende blanding af familiefolk og studenter, unge og dem, der kan huske, da mobiltelefonen og internettet blev opfundet – derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.