Skip to main content
The job Embedded udvikler til markedsledende virksomhed has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Embedded udvikler til markedsledende virksomhed i Odense

Drives du af at udvikle i C++ og C, så er denne stilling helt sikkert noget for dig.

NPS A/S udvikler og producerer hardware og software til selvbetjente betalingsløsninger til brændstof- og bilvaskeanlæg og oplever stor efterspørgsel på virksomhedens stødt voksende produktportefølje.  
 
Hverdagen i et kompetent team   
Du kommer til at arbejde med design og udvikling af betalingsløsninger til brændstof- og bilvaskeanlæg. Du deltager i hele udviklingsforløbet - fra specifikation, design, implementering, test og dokumentation til teknisk dialog med kunderne. Du får ansvaret for, og glæden ved, at se de konkrete resultater af din indsats og følge »dine« produkters succes. Du vil typisk indgå i små teams af 2-3 mand.  
 
Du får en enestående mulighed for at arbejde med   

  • Programmering i C++ & C, objektorienteret og ikke-objektorienteret til indlejrede løsninger  
  • Embedded Windows  
  • User interface  
  • Softwarearkitektur, både cross-platform-programmering, platformsuafhængighed  
  • Testbarhed og test   

Faglige og personlige kvalifikationer   
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som civilingeniør eller diplomingeniør med nogen erfaring. Men også nyuddannede er velkomne som ansøgere.  
 
Du er sikkert fortrolig med værktøjer som debuggere, profiler, automatisk dokumentation, versionsstyring etc.  
 
Med en samvittighedsfuld tilgang til dine opgaver lægger du vægt på kvalitet og fejlfrihed - test og dokumentation ser du som en selvfølge.  
 
Du kan lide at arbejde hurtigt samtidig med at du er pragmatisk, fleksibel og engageret. Desuden har du gode samarbejdsevner og foretrækker et uformelt arbejdsmiljø. Du tænker »vi« frem for »jeg« og både giver og modtager gerne gode råd.  
 
Du vil lejlighedsvist skulle kommunikere med kunder og samarbejdspartnere og skal derfor kunne begå dig på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt.  
 
Virksomheden tilbyder   
Du vil referere til udviklingschefen og få en spændende og udviklende stilling i en succesrig virksomhed med moderne ledelsesformer. Der er attraktive lønforhold efter kvalifikationer.  
 
NPS tilbyder en flad organisation, hvor tonen er uformel og hvor hverdagen er præget af et positivt miljø.  
 
Virksomheden er blandt branchens førende i Norden, men har en aktiv strategi for international ekspansion. Der er et betydeligt potentiale for yderligere forretningsmæssig udvikling og ekspansion, og særligt udvikling af software for kundespecifikke løsninger er kritisk i forhold til at fastholde og udbygge markedspositionen.  
 
NPS ligger på Landbrugsvej 6 i Odense.  
 
Bloom varetager rekrutteringsprocessen på vegne af NPS A/S. For yderligere information, kontakt venligst senior rekrutteringskonsulent Martin Budig på tlf. 5370 6599 eller mail mb@bloom.dk. Der afholdes løbende interviews.  
 
Vi ser frem til at høre fra dig.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder