The job Administrerende direktør til NK-Forsyning/direktør til Envafors has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vil du gerne som administrerende direktør stå i spidsen for en moderne og velfungerende forsyningsvirksomhed? Vil du være med til at sikre, at virksomheden er i front på den grønne omstilling, lever op til de krav, der stilles til samfundskritisk infrastruktur og samtidig leverer effektiv drift og god kundeservice? Og trives du i en eksponeret rolle i et komplekst interessentlandskab? Så er den ledige stilling som administrerende direktør for NK-Forsyning/direktør i Envafors den helt rigtige.

NK-Forsyning er et multiforsyningsselskab, der varetager forsyning inden for vand, spildevand, el og gadelys i Næstved Kommune. NK-Forsyning er et aktieselskab, der er 100% ejet af Næstved Kommune, og selskabet har tre datterselskaber: NKE-Elnet, NK-Spildevand og NK-Vand. Du bliver administrerende direktør for den samlede koncern.

NK-Forsyning har sammen med SK Forsyning i Slagelse etableret Envafors som et fælles serviceselskab for at opnå synergier på områder som: IT, økonomisystemer, kundecenter og kommunikation. Som administrerende direktør i NK-Forsyning indgår du i Envafors’ direktion, hvor du skal her være med til at videreudvikle samarbejdet.

Som administrerende direktør for NK-Forsyning har du solid og relevant ledelseserfaring på et strategisk niveau. Du har brede generalistkompetencer på områder som: Ledelse, økonomi, jura, organisation, HR og IT. Kendskab til forsyningssektoren er en fordel, men absolut ikke et krav. Som person er du robust, og du har gennemslagskraft. Og som leder er du strategisk retningssættende og – med gode relationelle og kommunikative kompetencer – i stand til at få folk med dig og at skabe gode samarbejdsrelationer.

Du kan se en uddybende job- og personprofil her (PDF). Her har vi beskrevet jobbet og de yderligere krav og forventninger, NK-Forsyning har til den nye administrerende direktør. Se også hjemmesiden www.envafors.dk. Du er velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Anders Gjesing på tlf. 3142 3158 eller partner i Genitor Henning Meldgaard på tlf. 3141 0563 eller hm@genitor.dk.

NK-Forsyning tilbyder en direktørkontrakt og lønnen forhandles på baggrund af kvalifikationer. Du kan søge stillingen via knappen nedenfor. 

Ansøgningsfristen er den 12. april 2024. Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.