Om Gaihede A/S

Gaihede ingeniører & arkitekter er en professionel og succesfuld virksomhed, der er i rivende udvikling og flere gange er kåret som Gazelle virksomhed. Vi er optaget af faglighed, der er i orden! - og vi søger løbende at udvikle os i forhold til målet om at være en attraktiv samarbejdspartner og arbejdsplads i vækst.

Vi gør meget ud af efteruddannelse og minimum 10 dage om året er afsat til både intern og ekstern uddannelse.

Vi har nogle meget stærke værdier såsom personligt engagement, der betyder, at vi bygger langvarige sunde relationer til vores kunder og samarbejdspartner, og vi er personligt engagerede, umiddelbart tilgængelige, flittige og handlekraftige. Desuden lægger vi vægt på ordentlighed og har derfor høje standarder for vores resultater og omdømme. Vi ved, at ordentlighed er en dynamisk proces, og vi arbejder derfor dagligt på at forbedre og udvikle vores løsninger, metoder og relationer til vores kunder og samarbejdspartnere.