Om Unik System Design A/S

Fra en beskeden start i 1985 har vi udviklet os til at være en af Danmarks mest betydende totalleverandører af IT-løsninger til bolig- og ejendomsadministration samt advokater. Vi har siden starten samarbejdet med de kundegrupper, som vi mener at have specielt gode forudsætninger for at kunne betjene tilfredsstillende. Vi har derfor kunnet koncentrere os om at udvikle løsningsorienterede softwareprodukter på et relativt snævert brancheområde, hvilket har givet os en klar ekspertise på disse områder.

Samtidig er mange af vores medarbejdere kommet fra brugernes verden, og er derfor meget fortrolige med vore kunders rutiner, arbejdsredskaber og -betingelser. Endnu en klar fordel - både når det gælder udvikling af vore systemer og den service vi yder.