Om A/S ORTHANA KEMISK FABRIK

A/S ORTHANA KEMISK FABRIK er et selskab tilhørende koncernen Biofac A/S. Koncernen er en 100 % danskejet, bioteknologisk virksomhed, der i mere end 70 år har produceret og udviklet API’er til lægemidler, råvarer og kosmetiske produkter, til veterinære og helsekostprodukter. Biofac A/S beskæftiger ca. 125 engagerede medarbejdere fordelt på fire fabrikker (Biofac A/S Ejby, Pharmadan A/S, Danipharm A/S, Orthana A/S) i Danmark. I dag udgør eksporten mere end 98 % af omsætningen. Vores virksomhedskultur er uformel og rummelig. Vi har et stærkt fagligt fællesskab, hvor vidensdeling og samarbejde med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og evne til selv at gøre en forskel, er helt centrale værdier for vores fortsatte hastige udvikling. 

Vi har en flad organisationsstruktur, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor den enkelte medarbejder tilbydes mange og forskelligartede udfordringer og hurtigt kan få et stort ansvar. Vi ligger tæt på offentlige transportmidler og motorvejssystem. Vi tilbyder en god konkurrencemæssig løn med sundhedsordning og pension m.m.