Jobbet "IT-udviklere til Danmarks største open source datadistribution" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger to IT-udviklere, som brænder for at udvikle løsninger til distribution af frie data.

I kontoret ’Datadistribution’ arbejder vi for at skabe let adgang til styrelsens data. Vi arbejder primært med open source software og distribuerer data gennem en række forskellige webservice standarder. Vi distribuerer overvejende frie data, som anvendes til en lang række samfundsmæssige formål fx beredskab, klimatilpasning, kommunal planlægning og i byggeri og anlæg. Det stiller høje krav til infrastrukturens driftssikkerhed og vores evner til at lave brugervenlige løsninger.

Hos os vil du få mulighed for at arbejde med en bred vifte af IT-udviklings- og driftsopgaver. Vi har konkret behov for kompetencer inden for udvikling og vedligehold af webservices, middleware og frontend. Du kan enten være specialiseret inden for et af disse områder, eller du kan have en mere alsidig profil. Det afgørende er, at du har interesse for åbne data, open source og ønsker at bidrage til udbredelsen af begge dele.

Dine arbejdsopgaver  
Du bliver en del af et kontor, hvor vi er 15 medarbejdere, som varetager mange forskelligartede opgaver. Du kommer til at arbejde med drift, vedligehold og udvikling af infrastrukturen i samarbejde med teamet. Du får ansvar for udvikling og vedligehold af REST services udviklet i forskellige programmeringssprog herunder Java, Python og node.js API. Der er opgaver i forbindelse med vedligehold og udvikling af infrastrukturkomponenter, der indeholder informationer om produkter og datasæt. Der vil også være opgaver i forbindelse med præsentation af disse informationer.

Din profil
Vi søger en medarbejder, der har overblik, er analytisk og har en faglig modenhed til at kunne arbejde med komplekse problemstillinger. Du forstår vigtigheden af at kunne udvælge relevante teknologier, værktøjer og standarder. Du er udpræget holdspiller og værdsætter, at vi arbejder på en måde, hvor hele teamets kompetencer bringes i spil, og vi samarbejder om de løsninger, som vi skal levere.   

Derudover regner vi med, at du:

  • Har en kandidat eller bachelor inden for IT
  • Er vant til at arbejde med open source software og Linux
  • Har erfaring med flere af følgende: Java, Python og Node.js
  • Trives i en hverdag, hvor opgaverne veksler mellem drift og udvikling og mellem langsigtede opgaver og pludseligt opståede driftsproblemer.
  • Har gode kundskaber i både dansk og engelsk
  • Er god til at samarbejde med kolleger om opgaverne

Vi tilbyder
Kontoret er præget af teamånd, videndeling og samarbejde. Vi har en uformel omgangstone præget af humor og ”højt til loftet”. Ledelsesmæssigt lægger vi vægt på en åben dialog, fokus på ejerskab og engagement i forhold til opgaverne samt en god balance mellem arbejde og fritid. Du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.

Løn og ansættelsesvilkår
Afhængigt af din erfaring bliver du ansat som AC-medarbejder eller specialkonsulent i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Tiltrædelse den 1. juni 2021 eller efter aftale.

Spørgsmål
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte kontorchef Laura Meyer Harrison på telefon 22505587 eller funktionsleder Jørgen Larsen De Martino på telefon 41318540.

Ansøgning sendes online via linket ”Ansøg”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 14. april 2021. Vi forventer at holde samtaler den 19. og 21 april 2021.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder. 

Om styrelsen
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) er den drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi arbejder med de mest relevante data om vores land og sikrer, at de er let tilgængelige og kan kombineres på tværs. Styrelsen er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsmini­steriet, som står i spidsen for arbejdet med at reducere udledningerne af drivhusgas med 70 pct. i 2030. Styrelsen arbejder for, at denne reduktion fremmes og understøttes af data.

Ministeriet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Viden om data der effektiviserer og skaber vækst
Vi skaber effektiviseringer i den offentlige sektor og vækst i samfundet gennem udbygning af den nationale datainfrastruktur og anvendelse af data, hvor nytten er størst. Vi har fokus på, at data er let tilgængelige via en sikker distribution, og at data kan deles og anvendes af mange på tværs af den offentlige og private sektor. Vi lægger i vores arbejde stor vægt på fællesoffentlige samarbejder og udviklingen af tværoffentlige digitale sammenhænge for data.

Læs mere på www.sdfe.dk