Jobbet "Affald og Genbrug søger erfaren og innovativ affaldsmedarbejder til driftsopgaver" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Affaldsområdet er i rivende udvikling og det hilser vi velkomment her i Gentofte Kommune. Vi er en afdeling, der har store ambitioner om at bidrage til en mere bæredygtig udvikling, hvor vi tilbyder høj kvalitet og brugervenlige affaldsløsninger til indbyggerne i kommunen.

Centralt i stillingen er evnen til at understøtte afdelingens målsætning om stabil drift, høj service og udvikling, hvor vi arbejder med at fremme den grønne omstilling og cirkulær økonomi på kommuneniveau, ligesom vi har fokus på mulighederne for at skabe flere digitale løsninger.

Du skal kunne have mange bolde i luften og kunne blomstre i det samarbejdsrum, der er mellem alle aktørerne på renovationsområdet. Du skal have mod på, at kaste dig ind i de udfordringer, som dagligt opstår i en driftsorganisation, og du skal eje evnen til at kunne løfte sammen i et team, hvor ånden er, at vi hjælper hinanden.

Mulig sammensætning af din profil:

  • Du har erfaring inden for affaldsområdet.
  • Du har en god portion robusthed, også når der er mange udfordringer samtidig.
  • Du kan lide dialogen med borgerne, renovatøren og andre aktører på affaldsområdet og er god til at finde fælles løsninger, men kan også skære igennem.
  • Du er handlekraftig og kan agere konstruktivt og hurtigt, også når der er store udfordringer og modsatrettede synspunkter
  • Du kan bidrage med at videreudvikle og implementere affaldsordningerne.
  • Du kan tænke innovativt og har interesse for udvikling af digitale løsninger.
  • Du har forståelse for arbejdet i en politisk organisation.
  • Du evner at kommunikere mundtligt og skriftligt på flere niveauer og har en ægte interesse for områdets opgaver og dine kolleger.

Opgaverne løses i samarbejde med andre kollegaer i afdelingen, men også med andre enheder i kommunen. Vi kan tilbyde:

  • Spændende, udfordrende og alsidige opgaver med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Et godt socialt og fagligt miljø i afdelingen med en afslappet, humoristisk omgangstone.
  • Fuldtidsjob (37 timer) hvis præcise indhold du vil få mulighed for at være med til at præge.
  • Din løn fastsættes efter gældende overenskomst på baggrund af dine kvalifikationer.

Yderligere oplysninger:
Affald og Genbrug er en del af Teknik og Miljø.

Arbejdspladsen er fysisk placeret på Gentofte Brandstation, Bernstorffsvej 159, 2920 Charlottenlund. Vi er pt. 15 administrative medarbejdere i Affald og Genbrug og herudover også 10 kollegaer på genbrugsstationen.

Tiltrædelse snarest eller efter aftale.

Teknik og Miljø har i øjeblikket ca. 400 ansatte og består af Fællessekretariatet, Gentofte Ejendomme, Natur og Miljø, Park og Vej, Plan og Byg, Affald og Genbrug, Bus og Hjælpemiddeldepotet.

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Ulla Dreehsen
Afdelingsleder
Telefon: 3998 8191
Mobil: 2362 0885

Ansøgningsfrist:
9. december 2020 kl.: 08:00

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.