Jobbet "Sektionsledere til Indhentningsafdelingen i PET" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Søborg, Rigspolitiet, Politiet Efterretningstjeneste
Bliver du motiveret af ledelse, udvikling og af at gøre en forskel? Vil du arbejde med ledelse af specialister? Trives du i et arbejdsmiljø hvor to dage ikke er ens, og hvor fleksibilitet og omstillingsparathed er positive nøgleord?

Lyder det at arbejde med teknisk indhentning og overvågning i den operative del af Danmarks nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste spændende?
Er du tilmed en erfaren, energisk og moderne leder med operativ forståelse?

Så har vi jobbet til dig!

PET´s Operative Tekniske Center (OTC) søger sektionsledere til en sektion som bl.a. har ansvaret for teknisk overvågning og flere andre tekniske indhentningsdiscipliner.

Jobbet
Som sektionsleder spænder dit ledelsesarbejde bredt, fra det taktiske til det strategiske niveau. Du har direkte personaleledelse og hænderne nede i maskin-rummet uden at bedrive micro-management. Du har ansvaret for drift og udvikling af indhentningskapaciteter, økonomistyring af din sektion samt sagsbehandling, rapportering til og rådgivning af topledelsen på dit fagområde.

Du skal have forståelse for de tekniske aspekter af sektionens kerneopgaver, uden at være eksperten – det har du medarbejdere til. Din faglige forståelse er dog en forudsætning for, at kunne sætte og drive udviklingen i den rigtige retning, i samarbejde med dine medarbejdere.
Samtidig skal du have en helhedsforståelse for hele PET opgaveportefølje og kunne se og agere på tværs af afdelinger og arbejdsområder, da din sektions ansvarsområder påvirker og interagere med hele PET og dele af dansk politi.

Du refererer til centerchefen for OTC, som sætter den overordnede retning og rammer for centeret og dit arbejde. Du har dagligt et tæt samarbejde med centerchefen og dine sektionsleder-kollegaer i centerets ledelsesteam, og interaktionen mellem sektionerne er meget tæt og ofte overlappende i de enkelte operationer og projekter, hvilket betyder at du skal have indsigt i hele centerets virke.

Du har et antal faglige koordinatorer i din sektion, som er dine fag-faglige nøglepersoner for hvert team. Fagkoordinatorerne driver det faglige arbejde i de forskellige teams i dagligdagen inden for dine udstukne rammer og retning, naturligvis i tæt samarbejde med dig.

Operativt Teknisk Center
OTC er ansvarlig for PET´s tekniske indhentning med følgende kerneopgaver:

  • Etablering af teknisk overvågning og indhentning til PET og dansk politi.
  • Teknisk operativ bistand til sikkerheds- og efterretningsoperationer i PET.
  • PET’s og Politiets tekniske kompetencecenter med fokus på operativ teknisk udvikling og innovation.

Centret består af mange forskellige faggrupper og kompetencer med medarbejdere med en civil, militær eller politifaglig baggrund.

Faglige kompetencer
Den perfekte kandidat har en relevant ledelsesuddannelse eksempelvis fra politiet, forsvaret eller en tilsvarende civil uddannelse suppleret med dokumenteret ledererfaring, og har flerårig erfaring i at arbejde med specialister.

Derudover har du en stærk teknisk forståelse i et omfang som gør at du forstår, hvordan teknik og teknologi bidrager til kerneopgaverne, og hvilke krav og afhængigheder det afføder for den operative opgaveløsning. Det er ikke et krav med en formel teknisk uddannelse.

Du har forståelse for projektledelse og optimalt ligeledes med risiko- og sikkerhedsledelse. Du er en stærk formidler mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk. Det er endvidere en fordel hvis du har erfaring med efterretnings-og/eller efterforskningsarbejde.

Det er endvidere en fordel hvis du har forståelse for økonomistyring, gerne i en offentlig kontekst, samt forvaltning og en vis juridisk forståelse. Som minimum skal du være nysgerrig på at lærer det, da det fylder en del af hverdagen i en offentlig myndighed som PET.

Personlige kompetencer:
Som person er du løsningsorienteret, struktureret og retningssættende. Din gennemsigtige og synlige ledelsesstil fremmer trivsel, tillid og selvledelse blandt dine medarbejdere. Du har erfaring med ledelse af specialister, som teknisk er/kan være på et langt højere niveau end dig selv.

Din rolle er generelt at sætte retning, rammer og sikre optimale arbejdsvilkår for dine medarbejdere, således de kan lykkes med deres opgaver. Du har fokus på kommunikation og samarbejde, og du forstår at skabe tillid, da det er helt afgørende for god ledelse og følgeskab. Du har gode sociale kompetencer og er ud-advendt med en god portion humor.

Du er handlekraftig, kvalitetsbevidst og evner at balancere kvalitet med tid til rådighed ud fra en risikobaseret tilgang, som sikrer de bedst mulige løsninger inden for deadline. Du har desuden en høj stresstolerance og er omstillingsparat, hvilket betyder at du hurtigt og effektivt kan skifte mellem opgaver når prioriteringer ændrer sig meget hurtigt, hvilket er naturligt i en organisation som PET, hvor operationer og opgaver kan dukke op ud af det blå.

Du er desuden sikkerhedsbevidst og villig til at lære nyt i en anderledes organisation, hvor dit arbejde vil være særdeles sensitivt af karakter.

Centerets og sektionens opgaver og kompetencer spænder bredt. Det er derfor afgørende, at du kan rumme mange fagligheder og specialer, og evner at bringe de rette kompetencer i spil i de rette situationer. Dit kendskab til, og interesse i, dine medarbejdere er således afgørende for din sektions succes, ligesom det er vigtigt at du kan motivere dine medarbejdere ved at være et forbillede.

Vi tilbyder
Et job i en helt unik enhed, med ansvar for at drive og udvikle store dele af PET’s tekniske indhentning ind i fremtiden, til at imødekomme fremtidens udfor-dringer. Du vil få stor indflydelse på såvel drift som udvikling og operationer, og du vil i høj grad kunne tilrettelægge din egen arbejdsdag.

PET er en anderledes arbejdsplads med en skarp operativ virkelighed, som du kommer helt tæt på, og hvor det ofte går stærkt. Du kommer til at arbejde med dygtige og professionelle kolleger med et højt fagligt niveau og meget stort engagement.
Der vil være gode muligheder for såvel personlig som faglig udvikling i stillingen.

Jobbet involverer jævnligt kontakt med samarbejdspartnere i ind- og udland, herunder tjenesterejser. Vi forventer, at du kan kommunikere flydende på engelsk. Vi tilbyder en fleksibel arbejdstid, hvor du primært vil skulle arbejde i dag-timerne, men det forventes at du generelt er kontaktbar, da PET aldrig holder lukket. Afhængig af overenskomst vil du skulle forvente at indgå i en vagtordning/rådighed mod honorering.

Ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2021.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Dit nye arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Kontakt
Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte OTC på tlf. 2528 3215. I hverdage mellem 08-15.

Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet ge-nerelt på www.jobipolitiet.dk.
Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem.

Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Hvis din ansøgning udtages må du forvente at skulle gennemgå praktiske tests samt en mundtlig engelsktest.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 49-50-51

Ansøgningsfrist: 26. november 2020

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder