Medarbejder til sagsbehandling og udvikling af færdselsafmærkning
Vil du være med til at gøre en forskel for danskerne? Kan du byde ind med en stærk faglighed på et udfordrende felt? Og motiveres du af at arbejde med et fagområde i konstant udvikling, hvor omverdenen er en væsentlig medspiller? Så er denne stilling måske noget for dig.
Vej- og trafikområdet er konstant i bevægelse, hvilket stiller store krav til den løbende udvikling af færdselsafmærkningen. Det vil sige færdselstavler og anden afmærkning, der bruges til at regulere og lede trafikken. Vi søger en engageret medarbejder, som skal være med i den løbende udvikling af færdselsafmærkningen, så den er forståelig for brugerne af det danske vejnet.
Dine opgaver
Vejdirektoratet har det overordnede ansvar for regler og vejledninger på afmærkningsområdet, gældende for alle veje i Danmark. Regelkomplekset centrerer sig om de to bekendtgørelser om vejafmærkning og om anvendelse af vejafmærkning. Du vil i tæt samarbejde med en kollega fra Vejplan- og Miljøafdelingen arbejde med fortolkning, ændring og udvikling af disse regler.
Dine opgaver vil omfatte både juridiske forhold og mere praktiske forhold omkring anvendelsen af færdselsafmærkningen, herunder udarbejdelse af vejledninger, håndtering af politiske bestillinger og nye ideer til afmærkning.
Du vil være sparringspartner inden for afmærkningsområdet såvel internt i Vejdirektoratet som eksternt hos politi, kommuner, rådgivere m.fl. Du vil også indgå i internationalt – primært europæisk – samarbejde omkring afmærkning.
Din profil
Du skal have lyst til at arbejde med vejafmærkningsområdet i bred forstand, herunder også med vejtekniske problemstillinger. Du har erfaring med at omsætte jura til praksis og omvendt. Du kan f.eks. være jurist eller have konkret erfaring fra politiet, en kommune eller indenfor lignende områder.
Du sikrer, at alle relevante parter høres, men også at arbejdet når i mål. Du formår at sætte retning og skabe resultater. Du har gode formidlingsevner i både tale og skrift og i perioder med f.eks. lovforberedende arbejde, skal du være indstillet på at yde en ekstra indsats.
Om os
Du bliver en del af Vejplan- og Miljøafdelingen, hvor vi er 30 medarbejdere, som primært arbejder med større og mindre vejprojekter i planlægningsfasen, herunder VVM-undersøgelser. Vi arbejder også med miljøvurdering, risikoanalyser, langsigtet strategisk planlægning, støjforhold, færdselsafmærkning og andre planlægningsrelaterede emner på statens vejnet.
Vi er kendetegnet ved et tillidsfuldt, dynamisk og friskt arbejdsmiljø, og du vil i høj grad selv kunne planlægge din arbejdsdag – i et tæt samspil i teamet.
Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
Vejdirektoratet er en styrelse under Transport- og Boligministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.
Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte specialist i færdselsafmærkning Pia Brix på 7244 3486 eller pbx@vd.dk eller afdelingsleder Karsten Kirk Larsen på 7244 3608 eller kkl@vd.dk.
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest torsdag den 3. september 2020. Vi forventer at afholde samtaler i slutningen af uge 37-38.
Søg stillingen via ansøgningslinket eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.