Jobbet "Leder til IT udviklingsteam" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I SEAS-NVE har vi en ambition om, at levere de bedste løsninger til drift og vedligehold af el nettet. Til det formål har vi samlet 12 dygtige udviklere og en scrummaster med ekspertise inden for net og energisystemer, flådestyring, dispatch og sagsstyring for det nettekniske område.

Teamet er i høj grad selvorganiserende. Vi praktiserer agil tilgang til opgaverne, med stort fokus på arkitektur og sikkerhed, og benytter naturligvis Continuous Integration. Vi anvender Microsoft teknologier og værktøjer, herunder Azure og .NET og sætter en stor ære i at udvikle løsninger i tæt samarbejde med forretningen.

Vi har brug for en erfaren og talentfuld teamleder, som kan være med til at løfte de mange spændende opgaver. Hvis du kan se dig selv i en funktion, hvor du sammen med erfarne og dygtige kollegaer sikrer, at it-systemerne til stadighed understøtter SEAS-NVE’s forretningsstrategi, har vi jobbet til dig.

Du bliver en del af en dynamisk IT ledergruppe, der tilsammen har ansvaret for systemudvikling og drift. Vores mission er, at være den fortrukne leverandør til SEAS-NVE. Du og teamet har ansvaret for at levere løsninger til vores tekniske områder, der har med drift, vedligehold og udbygning af el nettet at gøre.

It afdelingen består af ca 85 kollegaer, som primært er placeret i Haslev, hvilket også bliver dit primære arbejdssted. Vi lægger vægt på et højt fagligt miljø og forventer, at du kan bidrage med din erfaring.

Plads til udfoldelse
I SEAS-NVE anvender vi værdibaserede ledelsesprincipper med fokus på forretning, kultur samt læring. Opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne, og vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes personlige og faglige udvikling. Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer, samarbejde og vidensdeling.

Arbejdsopgaverne spænder bredt
Du kommer til at arbejde med et kompetent team af it-udviklere, -løsningsarkitekter, scrummaster, product owner og projektledere. Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Det daglige ledelsesansvar for 12 engagerede medarbejdere
  • Strategisk udvikling af SEAS-NVE’s systemer inden for det tekniske domæne - dvs systemer til vores net-område
  • Optimering af vores Scrum-baserede udviklingsproces i samspilmed vores projektmodel
  • Stærkt samarbejde med IT-ledelse, forretningen, PMO og projektledere
  • Sparringspartner for vores forretning og IT ledelse
  • Deltagelse i projektstyregrupper, samt lederfora
  • Deltage i planlægning og koordinering af udviklingsopgaver og projekter

Vores forventning til dig

  • Du er udpræget serviceorientering med god forretningsforståelse
  • Du har gode samarbejdsevner og trives med teamarbejde
  • Du evner at fokusere og motivere dit team, hvilket er en naturlig del af din personlighed
  • Du er leder med talent og ambitioner om at udvikle medarbejdere og systemer
  • Du har ledererfaring, gerne fra en lignende stilling
  • Du har fagligt bred viden om it-udvikling
  • Du har erfaring med agile udviklingsmetoder, herunder SCRUM
  • Du holder dig opdateret om nye teknologier og udviklingstendenser indenfor ledelse og IT udvikling
  • Du evner at kommunikere i små og store fora 
  • Du er motiveret for at udvikle dig som menneske og leder

Endelig kræver jobbet en fleksibel indstilling til arbejdstid samt en service- og samarbejdsorienteret indstilling. Vi lægger stor vægt på, at du er åben, udadvendt og tager medansvar for afdelingens mål.

Vi tilbyder dig
Et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer i et til tider hektisk miljø
En attraktiv lønpakke med bl.a. pension, gruppelivsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring og helbredssikring samt mange andre personalegoder
Fleksible arbejdstider og betalt mobiltelefoni samt internetforbindelse

Vil du vide mere?
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Inge Gellert-Kristensen pr. e-mail IGK@seas-nve.dk.

Hvordan kommer du videre?
Lyder ovennævnte spændende, og vil du gerne i betragtning til stillingen, beder vi dig sende en kortfattet ansøgning samt CV. Ansøgningsfrist søndag 14. juni 2020 Vi afholder første samtaler fredag den 19. juni 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.