Jobbet "Akademiker (evt. nyuddannet) til Ejendomscenteret" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Gladsaxe Kommune søger en medarbejder, der kan understøtte, udvikle og løfte det tværgående administrative, strategiske og udviklingsrettede arbejde, der er forankret i Ejendomscenterets tværgående team 4. Teamet er sekretariat for Ejendomscenteret med ansvar for centerets personaleadministration, økonomi og de tværgående it-systemer og beskæftiger sig desuden med ejendomsforvaltning i bred forstand, periodisk og planlagt vedligehold af ejendomme (PPV), intern bygherrerådgivning, sikring og energi. Du får gode og kompetente kolleger i team 4, der har mange forskellige fagligheder.

Du vil få en spændende generalistrolle, hvor du i nært samarbejde med teamets medarbejdere og resten af Ejendomscenteret skal supportere og optimere det arbejde, der er forankret i teamet, og som sikrer Ejendomscenterets solide og effektive drift. Du skal medvirke til at gøre team 4 til en velfungerende enhed, der proaktivt leverer ekstraordinær god service på alle vores ansvarsområder, præget af høj kvalitet, fremragende samarbejde og rettidig omhu. Målet er at understøtte centerets opgave som kompetencecenter for resten af kommunen inden for byggeri, renovering og ejendomsforvaltning.

Dine opgaver bliver bl.a.

  • Strategiske oplæg om kommunens ejendomme
  • Administrative opgaver inden for servicering af Ejendomscenteret og ejendomsforvaltning
  • Blæksprutteopgaver og sekretæropgaver
  • Mødeforberedelse og udarbejdelse af mødemateriale
  • Superbruger på de IT-systemer, vi anvender i Ejendomscenteret
  • Udarbejdelse af paradigmer og andre hjælpeværktøjer til brug for projektledere
  • Udvikling af systemer og effektivisering af forretningsgange
  • Udarbejdelse og implementering af årshjul for Ejendomscenteret
  • Arbejde med afdelingens økonomisystemer
  • Rapporteringer om centerets arbejde
  • Kontrakter og aftaleforhold
  • Koordinering og kommunikation internt og eksternt
  • Ajourføring af databaser

Dine faglige kvalifikationer
Din uddannelsesmæssige baggrund er kandidat, gerne nyuddannet, f.eks. samfundsfaglig, ingeniør, cand.jur. eller lignende. Såfremt du har nogle års relevant erfaring inden for byggeområdet i offentligt regi, vil det være et plus. Du skal være indstillet på at arbejde med det brede felt af opgaver, der er beskrevet ovenfor, og dermed også opgaver, der ikke specifikt ligger inden for dit fagområde. Du har selv gode muligheder for at præge stillingens indhold.

Dine personlige kompetencer

  • Du har let ved at skabe gode relationer til andre mennesker, er diplomatisk, en holdspiller og møder andre med tillid, åbenhed og hjælpsomhed
  • Du er nysgerrig, lyttende og kan tænke nyt
  • Du er serviceminded og løsningsorienteret
  • Du har lyst til at lære og evner at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Du har lyst til at arbejde proces- og projektorienteret
  • Du har godt humør
  • Du er stabil, og man kan regne med dig
  • Du har lyst til at skabe service og samarbejde i verdensklasse
  • Ingen opgave er for lille eller for stor til at blive fulgt til dørs af dig
  • Du har en skarp pen og kan skære sagen til

Tiltrædelse
Hurtigst muligt eller senest 1. april 2020.

Arbejdssted
Center for Økonomi, Ejendomscenteret

Ansættelsesforhold
Fuldtid.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes ud fra kvalifikationer og gældende overenskomst.

Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune her

Hvis du ønsker at vide mere
om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Tutter Blume på telefon 3957 5962 eller pr. mail tutblu@gladsaxe.dk.

Ansøgningsfrist
Mandag den 17. februar 2020 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 24. februar 2020.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder