Om FEAS

Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S er et datterselskab af Aarhus Universitets Forskningsfond og kaldes i daglig tale FEAS. FEAS har en ejendomsportefølje på ca. 230.000 kvm. erhvervslejemål og udlejer til Aarhus Universitet og private virksomheder.

Selskabets primære rolle er at erhverve og varetage driften af ejendomme til brug for Aarhus Universitet og tilknyttede aktiviteter, herunder også ejendomme af strategisk betydning for universitetets fysiske planlægning.

Selskabet lægger vægt på at være en ordentlig og ansvarlig udlejer og samarbejdspartner. Samarbejdet med lejere prioriteres højt, ligesom selskabets ejendomme skal være i en hensigtsmæssig stand.