Jobbet "Frontendarkitekt" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

E-handelshuset Hesehus A/S udvikler ambitiøse e-handelsløsninger og produktdatabaser på .NET platformen og har brug for en dygtig frontendarkitekt, der har lyst til at sætte retningen for frontendudviklingen og tegne arkitekturen for vores løsninger.   

Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af Fyns største udviklermiljø, som består af mere end 70 engagerede og fagligt højt kvalificerede udviklere og arkitekter. 
Som frontendarkitekt bliver du en del af arkitektteamet, og får ansvar for at sætte retningen for frontendudviklingen i Hesehus. 
Du kommer til at arbejde målrettet med specifikation, implementering og videreudvikling af e-handelsløsninger for nogle af landes mest spændende og ambitiøse kunder. Du vil som frontendarkitekt være med til at tegne arkitekturen for vores løsninger, og sikre at komplekse flows implementeres optimalt. Du kan forvente en udfordrende og varieret hverdag, hvor din tekniske viden og sparring til fulde bliver sat i spil. 

Som spiller på vores hold bliver du en del af et mangfoldigt og udfordrende miljø bestående af fagligt højt kvalificerede og engagerede kollegaer. Engagementet viser sig i det professionelle arbejde, hvor vi har stort fokus på vidensdeling og udvikling. På vores Hesehus Academy Fridays får du plads til fordybelse og fri leg til at afprøve nye teknologier. Vi gør desuden meget ud af sociale arrangementer både i egne teams, men også på tværs af virksomheden. Du vil opleve os som en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og plads til sjov.  

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Definere frontendarkitektur og frameworks.
  • Frontend arkitektursparring og teknisk dialog med udviklerne, herunder sammen med softwarearkitekterne sætte standarden for hvad der er god frontendkode. 
  • Definering af best practices principper.
  • Definering af en frontendsnitflade.
  • Indgå i sparring omkring metoder, frameworks og tilgang til udviklingsarbejdet.
  • Sikre at arkitekturmodellen lever op til Hesehus’ høje kvalitetskrav og at de rette teknologiske beslutninger bliver truffet på projektet.
  • Deltagelse i kundemøder/workshops og foranalyser, herunder sikre afklaring af behov og funktionalitet med kunden.
  • Estimere og nedbryde projekter til use cases og wireframes.
  • Bugfixe og foretage code-reviews på udviklernes kode og komme med feedback.
  • Opsøge nye trends og lave proof of concept på nye teknologier, før de prøves af på kundeprojekter.

Hvem er du? 
Du brænder for frontendkode og har flere års erfaring som frontend- eller full-stack udvikler eller som arkitekt. Du har en videregående uddannelse, minimum på bachelor niveau, gerne som f.eks IT-Diplomingeniør eller datalog. Det er en forudsætning, at du har erfaring med JavaScript-frameworks såsom React, Vue.js eller lignende samt teknologier som Typescript og ES6. Du har måske også erfaring med app udvikling (fx i React Native eller Cordova) og har et godt kendskab til at arbejde med dynamiske sider. Herudover har du forståelse for serverside-rendering og gerne Node.js samt en god forståelse for hvordan man kobler frontend og backend sammen.  

Vi lægger vægt på, at du har et stort drive samt en høj faglig stolthed som gør, at du konstant søger at forbedre og udvikle dig selv og andre. Vi forventer at blive udfordret af din passion og nysgerrighed for nye teknologier. Det er vigtigt, at du er forretningsorienteret og kan omsætte kundernes forretningsbehov til tekniske løsninger. Hvis du har kendskab til .NET platformen, og har erfaring med at udvikle ASP.NET og ASP.NET Core webløsninger, samt har domænekendskab inden for B2C og B2B e-commerce, er du foran på point. 

Hesehus add-ons:

  • Stor indflydelse på egen karriere med bl.a MUS 2 gange årligt.
  • Familievenlige og fleksible arbejdstider.
  • Forældreorlovsordning med gode vilkår.
  • Gratis sundhedsforsikring. 
  • Morgenmad, frokostordning + mellemmåltidsordning samt frugt og kaffe m.m.
  • Mulighed for at købe aftensmad med hjem til familien.
  • Flotte lokaler placeret centralt på havnen i Odense med fri parkering.
  • Massageordning uden egenbetaling.
  • Gode rabataftaler bl.a. LogBuy.
  • Fredagsbar hver fredag, løbeklub og sociale aktiviteter året rundt.

Søg jobbet
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. Vi gør opmærksom på, at straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Search- og rekrutteringskonsulent Magdalena Zaremba Andersen på maan@hesehus.dk eller tlf. 9117 8294.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder