Jobbet "Teamleder til miljøteamet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teamleder til miljøteamet i Hvidovre Kommune

I Hvidovre er vi stolte af Avedøre Holme, der er hjemsted for mange typer af virksomheder. Visionerne for erhvervslivets muligheder er store - både for eksisterende og fremtidige produktionsvirksomheder. Hvidovre Kommune har planer om at skabe endnu mere erhvervsareal i forlængelse af Avedøre Holme. Vi vil skabe Holmene - et af Nordeuropas største, grønneste og mest innovative erhvervsområder. Holmene vil foruden plads til virksomheder og tekniske anlæg bidrage med 700.000 kvadratmeter ny, bynær natur og 17 kilometer ny kystlinje.  
 
I disse år er vi også i gang med at klimasikre kommunen i forhold til ekstremregn og kystsikring. Klimatilpasning og naturudvikling skal ske i tæt samspil med byudvikling i hele kommunen.
 
Vil du være med til med at realisere Holmene, klimasikre kommunen, fastholde fokus på miljøtilsyn og sørge for, at Hvidovre får endnu mere unik natur - så kig her.
 
Vi søger en erfaren teamleder for Miljøteamet i Center for Plan og Miljø. Du får ansvaret for ni medarbejdere og skal fungere som faglig leder i forhold til at styre og fordele opgaveporteføljen i teamet. Samtidig deltager du i teamets opgaveløsning, i opgaver på tværs af hele kommunen samt i øvrige opgaver i Center for Plan og Miljø.
 
Erfaring fra en lignende funktion eller anden ledelseserfaring vil være en fordel.
 
Miljøteamet består p.t. af 3 klima- og naturmedarbejdere, 4 tilsynsmedarbejdere samt 2 jord- og grundvandsmedarbejdere.
 
Du refererer til Centerchefen for Plan og Miljø og vil indgå i ledergruppen i Center for Plan og Miljø, som foruden Miljøteamet består af følgende teams: Plan, Byg samt Gis og Data.
 
Vi tilbyder:  

  • Et center, der har ambitioner om at udvikle fremtidens offentlige service
  • Indflydelse på og ansvar for den fremtidige udvikling af Miljøteamet
  • Gode muligheder for samarbejde og faglig sparring med andre såvel interne som eksterne partnere
  • En arbejdsplads med spændende udfordringer tæt på borgeren, politikerne og erhvervslivet       

Om dig  

  •  Er en synlig og nærværende leder, der favner bredt inden for personaleledelse samt feltet miljø, natur og klimasager  
  •  Har flere års ledererfaring med fokus på personaleledelse, kontrakter og budget  
  •  Har kendskab til myndighedsområdet i en moderne forståelse  
  •  Er fleksibel, kan håndtere mange bolde på en gang og er indstillet på i perioder at have travlt  
  •  Kan lide at finde gode løsninger og har lyst til at gøre en forskel for borgere og virksomheder  
  •  Evner at anskue opgaverne fra flere vinkler  
  •  Kan sætte rammer, eksekvere og følge op samt bidrage til hurtig og effektiv sagsbehandling  
  •  Skaber gennemsigtighed i beslutninger og kan formidle disse  
  •  Er faglig engageret, god til at samarbejde og skabe netværk - også med folk med andre faglige baggrunde  
  •  Er velformuleret, klar og tydelig i din formidling - mundtligt såvel som skriftligt - og evner at omsætte regler og formulere afgørelser på en enkel og forståelig  måde  
  •  Har politisk tæft  
  •  Har gode samarbejdsevner og kan samtidig håndtere konflikter og få dem løst  
  •  Er i stand til at lede medarbejdere i en organisation, hvor der altid sker forandringer  
  •  Er en god lederkollega, som kan ”spille dine lederkollegaer gode”   

Dine opgaver vil primært bestå i faglig ledelse og behandling af miljøtilsyn, ansøgninger, forespørgsler, genesager og udvikling i relation til klima, natur og miljøsagsbehandling. Det gælder både i forhold til miljølovgivning og anden relevant lovgivning.
 
Du skal endvidere sikre høj kvalitet af sager til Bygge- og Planudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.
 
Det er en fordel, hvis du har konkret viden om de mest anvendte lovgivninger: Miljøloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven mm.  
 
De øvrige miljøsagsbehandlere har forskellige tekniske baggrunde, f.eks. ingeniør, cand. techn. soc. og kemiker. Du har formentlig en uddannelse som cand. techn. soc., jurist, ingeniør, biolog eller lignende.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Det er en fuldtidsstilling med ansættelse fra den 1. maj 2019. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.  
 
Ansøgningsfristen er den 10. marts 2019. Vi holder 1. og eventuelt 2. samtalerunde i uge 12 og 13. Der kan inddrages test i ansættelsesforløbet.  
 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Centerchef for Plan og Miljø Anja Whittard Dalberg, tlf. 3639 3560 eller souschef Mette Hansen på tlf. 3639 3526 .  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder