Jobbet "Erfaren stærkstrømsingeniør med speciale i stationsanlæg" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren stærkstrømsingeniør med speciale i stationsanlæg til P.A.P’s afdeling i Aalborg. 

Projektering af stationsanlæg er P.A.P’s ældste og fornemmeste kompetence. Vi har mere end 100 års erfaring lagret i vores DNA og kan uden tøven sige, at vi er de dygtigste inden for vores felt.

Det ved vores kunder. De forventer, at vi leverer et højt kvalitetsniveau og at vi altid har ajourført viden om alt fra den teknologiske udvikling til den løbende revidering af normer, reglementer og standarder.

Er du også drevet af kvalitet?
Har du lyst til at hjælpe os med at projektere de bedste stationsanlæg for vores nordiske kunder? Ved du hvor transformeren skal stå? Kan du designe det overordnede stationslayout, specificere koblingsanlægget, vælge de optimale højspændingsklemmer?

Hos os kommer du til at styre projektet lige fra den indledende kundedialog om design og konstruktion til det afsluttende intense sprint on site op mod idriftsættelse.

Derfor er det nødvendigt, at du har mindst 5 års erfaring med:

  • Stationslayout
  • Budgetlægning og -opfølgning
  • Specifikation af komponenter
  • Indkøb af komponenter herunder EU-udbud
  • FAT for komponenter
  • Detailprojektering
  • CAD-tegningsdokumentation
  • Test og idriftsættelse (SAT)

Du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab
Vi stiller høje krav, men vi giver også meget igen. Det er en vigtig del af kulturen hos P.A.P at vi deler erfaringer og gør hinanden dygtigere. Du får frihed til at arbejde selvstændigt og stor fleksibilitet i forhold til at planlægge din tid.

Du bliver en del af et lille tæt team i en stor international kontekst 
Stillingen oprettes i P.A.P’s Aalborg-afdeling. Her bliver du en del af et lille team, der arbejder tæt sammen og er meget engagerede i hinandens hverdag. Du bliver også en del af en større udvikling som vi i øjeblikket er meget optagede af

P.A.P blev i oktober købt af den svenske ingeniør- og designvirksomhed ÅF. Med P.A.P som platform skal vi nu sammen med ÅF bygge en stærk international energidivision i Danmark. Vi vil fremover sammen med ÅF kunne påtage os store 
projekter inden for transmission og distribution.

Har du lyst til at være med på denne rejse?
Send ansøgning og CV via "Ansøg" linket senest 17. februar 2019.

Spørgsmål til stillingen: Mona Persson, mop@ing.dk, 2224 3244.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder