Jobbet "Udviklings- og Optimeringsingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du strategisk flair, og vil du være med til at præge fremtidens forsyning? Er du analytisk stærk, og har du blik for muligheder? Så er stillingen som udviklings- og optimeringsingeniør i Vestforbrænding måske noget for dig.

Om jobbet
Din rolle bliver at understøtte ledelsen i at udvikle vores aktiviteter på fjernvarmesiden samt at deltage i udvikling og optimering af Vestforbrændings anlæg fra produktion og ud til kunden.

Du bliver sammen med en kollega i afdelingen medansvarlig for arbejdet med Vestforbrændings Termis system. Dette omfatter hydrauliske online netmodeller til temperaturoptimering og netovervågning samt offline modeller til netanalyser ved projektarbejde.

Dine primære opgaver bliver i samarbejde med din kollega at

  • sikre at Vestforbrændings fjernvarmenet, tilkoblede kundeanlæg og installationer kører med optimal energiudnyttelse
  • yde specialiseret fjernvarmeteknisk ad hoc support til Distributions funktioner og afdelinger
  • deltage i eksterne møder med hhv. kommuner, forsyningsselskaber, analysevirksomheder og rådgivere.

Ligeledes er det dig, der i tæt samarbejde med din kollega, står for net- og systemanalyser når vi udbygger Vestforbrændnings fjernvarmeanlæg herunder, når vi skal indføre nye energikilder som eksempelvis varmepumper eller indgår i analysearbejder på tværs af selskaber og kommuner.  

Om dig
Du har en relevant baggrund måske som ingeniør suppleret med kendskab til fjernvarme- eller anden forsyningsbranche. Du har erfaring i optimering af fjernvarmeanlæg både på primær og sekundær siden samt kendskab til SRO/SCADA.

Du har erfaring med modellering i hydrauliske netberegnings programmer gerne Termis samt kendskab til design, specifikation og dimensionering af komponenter i fjernvarmeanlæg. Har du kendskab til GAMS, Python eller RStudio er det en fordel men ikke et krav.

Du formår at skabe overblik, se muligheder og identificere fremtidige projekter. Det er naturligt for dig at håndtere modeller og data på en struktureret og systematisk måde og dine evner til at formidle dem danner grundlag for beslutningsprocesser. 

Om teamet
Du bliver del af et nyetableret team, som består af fem erfarne medarbejdere inden for fjernvarme. Vi har et bredt samarbejde med de øvrige afdelinger i Distribution og Produktion. Du kommer med fra starten i vores team og er derfor også med til at forme teamet. Vi har en uformel tone og er dedikeret til den opgave, vi sammen skal løse.

Vi tilbyder 
Du tilbydes en lønpakke, der matcher kravene i stillingen, med en attraktiv pensionsordning. Hos Vestforbrænding er der en god kantineordning, personaleforening, idrætsforening og træningsfaciliteter.

Er du interesseret?
Så send din ansøgning med CV via vores hjemmeside, så vi har den senest den 3. januar 2018.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Søren Løgstrup på mobil 3023 9022.

Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder