Jobbet "Ingeniør til udvikling af motorkontrolsystem" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu
  • Vil du være en del af et innovativt og dynamisk team der arbejder med design og udvikling af kontrolsystemer til motorer med alternative brændstoffer?
  • Vil du udvikle motorkontrolsystemer og teknologier som lever op til fremtidens miljøkrav?
  • Så har vi det helt rigtige job til dig!

MAN Energy Solutions i København er verdens førende inden for udvikling af to-takt dieselmotorer til såvel stationære anlæg som fremdrivning af skibe fra mellemstørrelse og op til de største i verden. Vi leverer det komplette motordesign i form af tegninger, kontrolsystem og dokumentation til licensbaseret motorproduktion i Asien, primært Japan, Kina og Korea.

Om os
I forbindelse med nye udviklingsprojekter, har vi brug for at udvide funktionen for motorkontrol. Vi søger derfor et antal højt engagerede maskin- eller elektroingeniører til at indgå i gruppen Engine Control en del af afdelingen Automation & Control, der består af ca. 30 ingeniører med baggrund i reguleringsteknik eller mekanik/forbrændingsmotorer. Afdelingen arbejder med udvikling af motorstyringssoftware og monitoreringssoftware til to-takts dieselmotorer.

I Engine Control udvikler vi kontrolsystemer til motorstyringen inden for motor-timing, RPM regulering, emissionsreducerende systemer og alternative brændstoffer såsom LNG, ethan, LPG og methanol.

Vi designer i samarbejde med de andre udviklingsafdelinger kontrolstrategier til vores motorer der bunder i en god forståelse for forbrændingssystemer og mekaniske systemer. Når styringsstrategien er fastlagt, implementeres den i C++ og installeres på motorerne på MAN Diesel & Turbos egen hardwareplatform. I udviklingen af kontrolsystemerne benytter vi MATLAB og Simulink til bl.a. at modellere systemer og til at teste kontrolstrategier. Det er et krav at vore systemer og softwareapplikationer designes og implementeres med udpræget fokus på kvalitet, levetid og brugervenlighed.

Da vores motorer produceres på licens, typisk i Japan, Korea og Kina må det forventes at der vil være begrænset rejseaktivitet i forbindelse med test der ikke kan gennemføres på vores testmotor eller testopstillinger i København.

Vi har et godt socialt sammenhold og afholder flere sociale arrangementer i løbet af året bl.a. ølbrygningsarrangement og skitur. Der er ugentlig fredagsbar, som er flittigt besøgt. Derudover har virksomheden mange forskellige fritids- og sportsklubber bl.a. løb, fitness, fodbold, badminton, billard, fiskeri og gokart.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være
At udnytte systemers mekaniske potentiale via en god kontrolstrategi, herunder:

  • at udforske og designe metoder til styring af mekaniske systemer
  • at implementere og teste ny funktionalitet i kontrolsystemet
  • at udvikle simuleringer til test af kontrolsystemet
  • at forbedre, fejlfinde og vedligeholde eksisterende funktionalitet i kontrolsystemet
  • at teste kontrolsystemet på motorer i København og Sydøstasien

Dine kvalifikationer

  • Ingeniør med speciale indenfor enten forbrændingsmotorer, mekaniske systemer eller styring og regulering
  • Interesse for at kombinere viden om forbrændingsmotorer, mekanik og kontrolstrategier
  • Er du nyuddannet eller på sidste semester hører vi også gerne fra dig
  • Erfaring med eller interesse for programmering i C++ eller andet objektorienteret sprog
  • God til at præsentere og kommunikere idéer
  • Selvdreven og med lyst til samarbejde med kollegaer, interne og eksterne kunder
  • Analytisk med evne til at følge en løsning helt til dørs
  • Et højt fagligt niveau
  • Engelsk i skrift og tale

Hvad tilbyder vi dig

  • Et job i en international virksomhed som er markedsførende og trendsættende inden for sit virke
  • Spændende og afvekslende opgaver i en afdeling med stor kontaktflade til forretningen og eksterne samarbejdspartnere
  • Gode faglige- og personlige udviklings- og uddannelsesmuligheder
  • Uhøjtideligt og godt socialt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger, hvor vidensdeling er højt prioriteret
  • Roof top kantine med sund og varieret frokost

Løn og ansættelsesvilkår
Lønpakke efter kvalifikationer inkl. pension, sundhedsforsikring og flextid.
Arbejdssted på Teglholmsgade 41, 2450 København SV.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning senest fredag den 12. oktober 2018. Åben linket ”Ansøg”, hvor du udfylder ansøgningsformularen og vedhæfter CV og kopi af relevante dokumenter, fx karakter- og kursusoversigt.

Vi afholder samtaler løbende.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ralf Stokholm, Head of Engine Control,  Ralf.Stokholm@man.eu, 2830 8352, eller Casper Hededal Svendsen, Head of Emission Control, Casper.Svendsen@man.eu, 2217 1663.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder