Jobbet "Web intelligence udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at udvikle et af Danmarks største, mest underholdende og dagsordenssættende websites? Hvert år udvikler vi en lang række større og mindre webprojekter. Vi arbejder med alt fra app til DR TV, nyheder på dr.dk til event- og programsites til Tour de France, Melodi Grand Prix og Karrierekanonen.

For at styrke vores evne til at innovere og produktudvikle søger Webområdet i DR Teknologi nu en dygtig Web Intelligence Analyst/udvikler. Du vil i tæt samarbejde med vores udvikler-teams, UX’er, DR Medieforskning og andre interne afdelinger arbejde målrettet mod at skabe datagrundlag for vores beslutninger i udviklingen af dr.dk og apps. Du vil også indgå som sparringspartner i forhold til disse interne funktioner i relation til brugerdata.

Vi har i efteråret 2017 implementeret produktet Ensighten til tagging på dr.dk samt Adobe Analytics. Derudover er vi i gang med implementering af et nyt DMP system. Disse systemer skal også integreres med A/B testing og ADServing værktøjer.

Vi søger derfor en dygtig og teknisk funderet kollega, som kan være udførende og implementere og løbende videreudvikle samt vedligeholde systemerne på disse områder. Du har en teknisk/udvikler baggrund og er superdygtig til Javascript og har godt kendskab til Excel. Derudover har du en god forståelse for apps og frontendudvikling (CSS, html, mm), så vi kan tracke på mobile devices.  

Ansvar og opgaver

  • Videreudvikle og vedligeholde systemerne for vores tagging og analyseprojekter.
  • Ansvarlig for forvaltning af scripts i vores TMS system.
  • Ansvarlig for at data glider gnidningsfrit mellem diverse analysesystemer (DMP- og Analytics systemer).
  • Implementering af dataopsamling i udviklerteams sammen med PO, UX, udviklere og interessenter.
  • Udarbejdelse af ad hoc analyser til at hjælpe beslutningstagen på strategisk niveau og i udviklingsprojekter.
  • Være en vigtig og aktiv spiller i vores fremtidige personaliseringsindsatser.

Vi forventer, at du:

  • Kan arbejde struktureret med at forstå brugere og andre interessenters udgangspunkt og forstå at indgå i konstruktiv dialog omkring det egentlige behov og ønske.
  • Har en stærk teknisk forståelse og baggrund, der gør, at du let kan indgå i dialog med interne og eksterne softwareudviklere.
  • Er motiveret og lærenem samt har personlig gennemslagskraft og er overbevisende i dine argumenter.
  • Du har en god forretningsforståelse og har et godt overblik over, hvordan brugerdata kan bruges til at give en personaliseret brugeroplevelse.
  • Du ved hvordan man let jonglerer data mellem systemer og kan udføre det i praksis.
  • Du er ekspert i javascript, superbruger i Excel og god til at behandle tal og data.
  • Du har erfaring med frontendudvikling og forståelse for app-udvikling
  • Du har erfaring med Tag Management systemer og kan i praksis integrere dem med ekstern analyse- og DMP systemer.
  • Det er en fordel, hvis du har arbejdet med Ensighten, samt kendskab til DMP systemer – eksempelvis Cxence, Think Analytics, Adobe Analytics eller lignende.
  • Det er en fordel, hvis du har arbejdet med agile udviklingsmetoder, eks. Scrum.
  • Du taler flydende dansk.  

Vi tilbyder
Du bliver en del af en kreativ og ung afdeling, der løser inspirerende og spændende opgaver. Vi prioriterer at have det sjovt undervejs og have det godt med hinanden. Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere udvikler sig personligt og fagligt. Derfor er kompetenceudvikling et centralt element i den periodiske udviklingssamtale.

DR er en familievenlig arbejdsplads og generelt arbejder vi inden for normal arbejdstid. Vi bestræber os på at skabe en fornuftig sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv.  

Kontakt
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.  

Du kommer til at arbejde i DR BYEN, som har røgfrit indendørs miljø og metro lige til døren.

Du er velkommen til at kontakte centerchef Christian Christensen (cch@dr.dk), hvis du vil vide mere om stillingen.  

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på "Ansøg".

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder