Jobbet "Web-content Intern" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for SEO-optimering, digital marketing og webdesign, og sidder med en drøm om at arbejde i en international vækstvirksomhed? 
Og motiveres du af ansvar, idégenerering og udvikling af værdiskabende og brugervenligt website content til forbrugeren? 
Så er du måske brand institutes nye Web-content praktikant i Aarhus!  

Om praktikstillingen 
Vi søger en struktureret, initiativrig og proaktiv Web-content praktikant til vores Web Development team til vores hovedkontoret i Aarhus C. Du bliver en del af et ungt og ambitiøst team, hvor alle brænder for deres arbejde og stemningen bærer præg af passion, iværksætteri, en flad organisationsstruktur og fokus på personlig og faglig udvikling. Som Web-content praktikant vil du få ansvaret for at udvikle SEO strategier og SEO optimere web-content på tværs af vores inhouse brands. Herudover vil dit primære fokus være at planlægge, koordinere og analysere vores web-content samt skabe og sikre en visuel, brugervenlig og indholdsmæssig sammenhæng på vores websites. Du vil have en bred kontaktflade på tværs af vores inhouse brands, hvorfor det er essentielt, at du trives i et socialt arbejdsmiljø og formår at samarbejde og kommunikere på alle niveauer.  

Dine primære arbejdsopgaver: 

  • Optimering, vedligeholdelse og administration af websites for vores inhouse brands 
  • SEO-optimering af content samt udvikling af SEO-strategier  
  • Analyse af data i Shopify, WordPress og Google Analytics 
  • Planlægning, koordinering og opsætning af website content 
  • Assistere med digital markedsføring og e-mail marketing  
  • Diverse Ad hoc-opgaver 

Om dig
Vi har ingen krav til en specifik uddannelse, men forestiller os, at du læser en uddannelse indenfor E-handel eller lignede relevant uddannelse. 
Det vil blive betragtet som et stort plus, hvis du har fag eller interesse indenfor SEO, digital marketing, webdesign, eller E-commerce.  

Vores forventninger til dig: 

  • Du er løsningsorienteret, omstillingsparat og initiativrig 
  • Du er proaktiv og trives med mange bolde i luften i et socialt og dynamisk miljø  
  • Du har et kommercielt og kreativt mindset med flair for webdesign og brugervenlighed  
  • Du er detaljeorienteret, struktureret og motiveres af ansvar  
  • Du er en velformuleret kommunikatør både skriftligt og mundtlig på dansk såvel som engelsk  

Desuden er kendskab til Shopify, WordPress, SEO-optimering og Google analytics et plus.  

Om brand institute 
brand institute er et kreativt brand konsulentbureau, der opbygger stærke brands og strategier for klienter over hele verden. 
Det, der udsprang af en vision om at gentænke talentrepræsentation for at efterlade et varigt præg på branchen, er i dag et anerkendt kraftcenter af friske brands og talentfulde mennesker med et solidt netværk af faste, verdensomspændende relationer. 

 Læs mere om brand institute og vores andre brands  her 

Er det dig, vi søger?   
Vores praktikforløb er ulønnet, og vi forestiller os en varighed på 3-6 måneder.
Hvis praktikstillingen lyder som noget for dig, så send os din motiverede ansøgning, dit CV, andet relevant materiale og en kort videopræsentation af dig selv via siden her. Husk venligst at angive din ønskede praktikperiode i din ansøgning. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR-team via job@brandinstitute.dk 

Vi glæder os til at høre fra dig!