VVS/HVAC ingeniør
Vi søger en VVS/HVAC ingeniør med 3 - 5 års erfaring
ISC i Kalundborg har travlt og vi søger derfor en VVS/HVAC ingeniør med 3-5 års erfaring eller mere.
Til vores husbygningsgruppe har vi brug for endnu en dygtige kollega, til at udføre vvs- projektering og fagtilsyn i forbindelse med nybygning og renovering indenfor bl.a. bolig-, kontor-, skole- og institutionsbyggeri mv..
Du vil komme til at arbejde med opgaver indenfor:
- Projektering af VVS-anlæg
- Projektering af ventilationsanlæg
- Projektering af kloaksystemer og ledninger i jord
- Varmetabs- og energirammeberegninger
- Fagtilsyn
- Byggeledelse
Vi forventer, at du er uddannet VVS-ingeniør på diplomingeniørniveau og har 3-5 års erfaring, fra rådgivende ingeniørvirksomhed, samt er fortrolig med IT på brugerniveau. Har du også erfaring med BIM og projektering i Revit vil det være rigtig godt.
Stillingen som VVS-ingeniør er udadvendt med kundekontakter, så gode kommunikationsevner i skrift og tale på dansk er en fordel. Vi forventer, at du tager ansvar for dine opgaver på selvstændig vis.
Du bliver medarbejder i en afdeling med dygtige kolleger med en bred faglig viden, og kan se frem til mange spændende og varierende opgaver.
Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesforhold med flere gode ordninger tilknyttet og et job i en organisation med en flad ledelsesstruktur, der er præget af en uformel omgangstone.
Forventet start
02.03.2020 eller efter aftale
Sådan ansøger du
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer mrk. ”VVS/HVAC-ingeniør, Kalundborg” til mha@isc.dk eller via "Ansøg"
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.