Jobbet "VVS-/ Ventilationsingeniør til opbygning af stærkt projekteringsteam" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

VVS-/ Ventilationsingeniør til opbygning af stærkt projekteringsteam i Silkeborg

Vil du være med fra starten i vores nye ingeniørteam i Silkeborg? Du skal være med til at opbygge og udvikle et kompetence- og videnstærkt team, hvor du vil blive udfordret fagligt på nogle af vores mest spændende projekter. Vi forventer at teamet, inden for de næste 2 år, skal bestå af dig og yderligere 3-4 installationsingeniører. Har du erfaringen og lysten, forestiller vi os, at du på sigt bliver fagansvarlig i teamet.

Hvis du stadig er i starten af din karriere, så er dette job et godt springbræt for dine langsigtede karriereønsker. Med opbygningen af et nyt kontor, byder der sig ekstraordinære muligheder for at træne flere facetter af dine faglige kompetencer og komme ud i flere hjørner af faget med mulighed for at accelerere din indsigt i rådgiverbranchen væsentligt hurtigere end i andre virksomheder. 

Uanset om du er erfaren eller i starten af din karriere, får du her mulighed for indflydelse på, og medvirken i, stort set alle beslutninger. Du påvirker dermed rammerne for at vise/træne dit talent, initiativ og gå-på-mod. Hermed tilbyder vi dig en stilling med friere rammer for, hvad man kan og ikke kan rent karrieremæssigt. 

Alsidig hverdag med spændende opgaver
Vi er i fuld gang med at etablere et nyt ingeniørteam på vores kontor i Silkeborg, der skal have et tæt samarbejde med vores arkitektdivision - særligt i Silkeborg. Din nærmeste leder bliver gruppeleder Frands Wulff Andersen og sammen med ham, resten af ingeniørteamet og arkitekterne skal du være med til at skabe en solid samarbejdsplatform til gavn for både vores interne samarbejde i Silkeborg samt ikke mindst for vores kunder. 

Det faglige niveau er højt i vores team. Vi har et godt socialt miljø, hvor vi sparrer meget med hinanden og med vores øvrige afdelinger i landet. Vi udfører en bred vifte af opgaver indenfor bl.a. projektering af større byggerier, komplekse renoveringsprojekter, projektledelse og specialistrådgivning af vores kunder inden for VVS, ventilation, energi, bæredygtighed, indeklima og meget mere. 

Tæt dialog med kunderne
Dine opgaver vil variere fra deltagelse i større komplekse projekteringsopgaver og konkurrenceprojekter, til design og gennemførsel af løsninger på kundernes konkrete udfordringer inden for vvs, ventilation, energi og indeklima. Du har en solid faglig ballast inden for et eller flere af disse områder, og du kan derfor tage en høj grad af selvstændigt ansvar for dine opgaver. Herunder planlægge og koordinere, så du når dine deadlines. Du vil være i tæt dialog med kunder og samarbejdspartnere, og du får et selvstændigt ansvar for dine projekter. 

Vi lægger som sagt stor vægt på intern sparring og vidensdeling og på at gøre hinanden bedre gennem godt samarbejde. Derfor vil du også arbejde tæt sammen med kolleger fra andre afdelinger på tværs af Jeres fagligheder.

Du kender fagområdet og er god til at samarbejde på tværs

Fagligheden er vores stærkeste værktøj til at lave projekter, som vi er stolte af. Derfor har du en solid faglig ballast med en baggrund som VVS-/ventilationsingeniør eller VVS-installatør. 

Derudover lægger vi vægt på din lyst og evne til at samarbejde, og at du tager ansvar for kvaliteten af de opgaver, vi løser for vores kunder. I stillingen vil dialog med kolleger og kunder være en væsentlig del af jobbet. Derfor er det også vigtigt, at du kommunikerer og formulerer dig godt i både skrift og i tale. 

Sweco - den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen - fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise - det er en forventning.

Kontaktinformation
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, så kontakt gruppeleder Frands W. Andersen på tlf.: +45 5372 1334 og/eller e-mail: frandswulff.andersen@sweco.dk. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 10. oktober 2018. Vær venligst opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder