Jobbet "VVS-ingeniør/VVS-Installatør/Maskinmester, Thule Air Base" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Nærer du et stort ønske og en drøm om at prøve kræfter med det arktiske klima og de udfordringer, der ligger i udstationering i et fjernt område på en base omgivet af indlandsis, bjerge, hav og fjord blandt ræve, harer og moskusokse, så har du nu muligheden for at blive en del af Engineering afdelingen på Thule Air Base i det nordlige Grønland. Her vil du blive én blandt 300 ansatte, der varetager den daglige drift af basen.   

Base Maintenance Contractor (BMC), Vectrus Services A/S yder service, drift og vedligehold af Thule Air Base, Grønland. Ingeniørafdelingen har meget travlt med tilbudsgivning på reparationsarbejder, ny-installationer og bygningsmæssige opdateringer på basens ældre og nye bygningsmasse. Derfor søger vi nu VVS-ingeniører/VVS-installatører eller maskinmestre til ingeniørafdelingen på basen. Der er tale om en stilling med fast ansættelse og en stilling med 6 mdrs. ansættelse med mulighed for forlængelse. Normalt kan påregnes 3 hjemrejser om året for fastansatte efter nærmere aftale.    

Ingeniørafdelingen består af et team ud i det arktiske iblandet erfarne ingeniører og teknikere inden for stort set alle genre, der skal dække alle spektre af faget uanset det drejer sig om el, svag- og stærkstrøm, installationer, frostsikringer, power plants, arktisk fundering, arktiske konstruktioner, bygningsviden, teknisk tegning, geobase, tilbudsgivning, planlægning, BMC kontraktkrav, materialevalg og miljø. Der vil blive tale om en vis oplæring i de arktiske forhold og installationer i samarbejde med de udførende afdelinger og afdelingens ingeniører. 

Der arbejdes efter amerikanske standarder og regulativer, men også regler relateret til Grønland.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver

  • Du vil deltage i afdelingens arbejde og løse forefaldende og planlagte opgaver.
  • Du vil komme til at arbejde med overslag, tilbud og design.
  • Du vil deltage i planlægningen af arbejdets udførelse og koordinere med de udførende afdelinger efter behov.
  • Du vil yde teknisk support til den udførende afdeling.
  • Du vil have kontakt til leverandører og producenter ifb med tilbudsgivning
  • Du vil komme til at arbejde med energi- og ventilationsberegning, VVS og HVAC- installationer, distributionsledningssystemer kloak, vand, steam og varme, kraftværksinstallationer, teknikrums installationer, sprinkler systemer, automatik og styring, og planlægningssystem Maximo  

Uddannelse og baggrund

  • Uddannet VVS-ingeniør / VVS Installatør / Maskinmester
  • Erfaring fra rådgivende ingeniør- eller entreprenørfirma en fordel
  • Erfaring med drifts- og vedligeholdelsesprojekter
  • Udarbejdelse af overslag f.eks. i Molio, RS Means og prisbøger
  • Kendskab til MS Office (Word og Excel som minimum)
  • Kendskab til MS Project og AutoCad
  • Kendskab til Adobe Acrobat en fordel
  • Kendskab til amerikanske standarder en fordel
  • Gode engelskkundskaber i skrift og tale
  • Gode samarbejdsegenskaber
  • Vant til selvstændigt arbejde og teamarbejde

Dansk statsborgerskab kræves for ansættelse på basen, ligesom gyldigt kørekort til personbil også er en forudsætning.

Ring til Rekrutteringsafdelingen hos Vectrus Services på telefon 3525 2587 og få nærmere detaljer om stillingen og ansættelsesforhold. Send din ansøgning med CV og kopi af relevante uddannelsesbeviser via "Ansøg" knappen.

Marker ansøgningens emnefelt med stillingsnummer: S-018

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.