Jobbet "VVS-ingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

VVS-/ventilations-ingeniør søges til større ingeniør- og arkitektfirma

Vi oplever et højt aktivitetsniveau inden for områderne vvs, ventilation, indeklima, og integreret bæredygtighed og søger endnu en VVS/ventilationsingeniør.

Kunne du tænke dig både at bruge og udvikle din tekniske viden inden for VVS og være med i et tværfagligt team, der i den grad sætter dagsordenen inden for nybyggeri og renovering, så er du med sikkerhed et godt match til dette job.

Faglige kompetencer

  • Du har en uddannelse som VVS-ingeniør, VVS-installatør
  • Du har minimum 5-10 års erfaring med projektering af VVS og ventilation
  • Du har nemt ved at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • Du arbejder godt, både selvstændigt og i teams
  • Du er god til at tænke i muligheder fremfor begrænsninger
  • Sprog: Dansk på modersmålsniveau, både mundtligt og skriftligt

Opgaver

  • Projektering og beskrivelse af VVS- og ventilationsprojekter for nybyggeri og renovering
  • Mulighed for projektledelse af vvs- og tværfaglige projekter
  • Kontakt til bygherre og myndigheder
  • Fagtilsyn
  • Udbud
  • Kvalitetssikring
  • Mulighed for energi- og indeklimaberegninger
  • Økonomi og kvalitet

Vi tilbyder
En stilling i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed med høj faglighed og fokus på grøn omstilling både internt og for vores bygherre.
AI har en flad struktur og en sund arbejdsbalance. Vi hjælper hinaden i vores tværfaglige samarbejde og har fokus på medarbejderudvikling. Kontorplads på Refshaleøen med frokostordning, fredagsbar, studietur og klubber, der tæller alt fra vinter-/sommerbadning, fodbold, kajak, badminton, løbeklub osv.

Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, som svarer til dine kvalifikationer
Hvis ovenstående har fanget din interesse, bedes du sende din ansøgning samt CV via "Ansøg" knappen.

Om AI Arkitekter & Ingeniører
Vi er 100 kreative og visionære medarbejdere, der bidrager til bæredygtige og energirigtige løsninger i markedssegmenterne skole, bolig, hotel og erhverv.

Hos AI er kulturen båret af samarbejde, nytænkning og brugerinddragelse - vi stræber efter, at medarbejderne har de bedste betingelser for arbejdsglæde, tryghed og lysten til at afprøve nye ideer.

Vores tværfaglige profil gør os til branchens bedste samarbejdspartner. Vi er vant til at se en byggesag fra mere end én vinkel, og derfor har vi nemt ved at forstå både vores bygherre, brugere og samarbejdspartnere.

For uddybende information, kontakt Hilda Shnof på hsh@ing.dk

Der er ansøgningsfrist den 30. aug. 2022, vi afholder løbende samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder