Jobbet "Visionær Teamleder søges til Natur og Miljø" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være en del af en attraktiv arbejdsplads? Og vil du løse opgaver som har stor betydning for alle borgere i vores kommune og, ikke mindst, for kommunens udvikling? I disse år er det ekstra spændende, nu hvor arbejdet med byggeriet af Femern-forbindelsen foregår i vores forhave.

Til Natur og Miljø søger vi en dygtig og handlingsorienteret teamleder, som kan bidrage til prioriteringer samt til at understøtte og skabe udvikling af området. Du skal servicere det politiske niveau og facilitere samarbejdet med såvel interne som eksterne aktører – alt sammen samtidig med at du har fokus på medarbejdernes trivsel.

Du vil blive leder for et team bestående af 19 højt specialiserede og engagerede medarbejdere, som favner en meget bred opgaveportefølje inden for natur- og miljøområdet, og som har stor berøring med både borgere, virksomheder og landbrug.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et stærkt fagligt miljø
  • En ledergruppe med plads til ledelsesmæssig sparring og støtte
  • Attraktive muligheder for kompetencegivende uddannelse eksempelvis på masterniveau
  • En udfordrende og travl hverdag

Din profil
Vi forventer, at du er dygtig til at sætte retning og foretage tydelige prioriteringer. Det er en del af din naturlige adfærd at være god til at navigere blandt mange forskellige interessenter, og du er en effektiv mødeleder.

Du er god til at skabe overblik og har blik for helheder, men du kan også bruge din indre strateg til at tackle turbulente tider og en foranderlig hverdag.

Du er god til at samle medarbejderne, og du har fokus på deres trivsel og det gode arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du:

  • Har ledelsesmæssig erfaring og en relevant videregående uddannelse/baggrund
  • Har indsigt i myndighedsrollen
  • Har relevant erhvervserfaring, herunder erfaring fra arbejdet i en politisk styret organisation,
  • Har forståelse for beslutningsprocesserne, og er god til at agere i dem
  • Har indsigt i og forståelse for teamets fagområde

Læs yderligere om stillingen i Job og Personprofilbeskrivelsen

En del af Sektor for Teknik- og Miljømyndigheden
Natur og Miljø er organisatorisk en del af Sektor for Teknik- og Miljømyndigheden. Teknik- og Miljømyndigheden laver al myndighedsbehandling inden for det tekniske område og andre mere strategiske opgaver som områdefornyelse, helhedsplaner m.m. Vi er en samlet personalestab på ca. 68 medarbejdere med mange forskellige faglige profiler.

Yderligere information
Du kan læse mere om Lolland Kommunes politiske og administrative fokus i Lollandsmodellen.

Endvidere kan du få et overblik over sektoren gennem organisationsdiagrammet. 

Ved ønske om yderligere information om stillingen kan Sektorchef Jytte Harpøth på tlf. 54 67 64 01 eller Souschef Miriam Helsing på tlf. 54 67 64 02 kontaktes. 

Ansættelsesvilkår 
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Ansættelsesprocedure
Ansøgere med fortrolig mailadresse bedes anføre dette.

Der er ansøgningsfrist 11. marts 2021. 

Første samtalerunde forventes afholdt den 17. marts 2021 og anden samtalerunde den
24. marts 2021. De ansøgere der går videre til anden samtalerunde, vil skulle gennemføre en profilanalyse.

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2021

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder