Jobbet "Visionær projektleder til fremtidens forsyningsløsninger ifm. byudvikling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Byerne i Hovedstadsområdet har gennem de seneste år gennemgået en stor byudvikling og fortætning. Udviklingen fortsætter og derfor skal HOFOR også fremover skabe fremtidens forsyningsløsninger i nye byområder og byggemodninger. Gennem projekterne skal vi sikre en grøn og samskabende byudvikling, hvor vi som forsyningsselskab i tæt samarbejde med eksterne byudviklere.skal gentænke fremtidens infrastruktur, og skabe grobund for at den i endnu højere grad kan blive til en aktiv og integreret del af byernes udvikling.

Projekterne er ofte komplekse og udfordrer vores tekniske standarder, så vi skal finde nye teknisk holdbare løsninger gennem byudviklingsprojekterne. Vi er ambitiøse på området, og søger derfor nu to erfarne projektledere til at lede en række byudviklingsprojekter inden for vores samlede forsyningsområde

I flere af projekterne er der vedtaget lokalplaner, og forhandlinger om levering af forsyning er startet op. Du vil derfor få mulighed for at komme med i projekterne helt fra den tidlige analysefase, hvor du, i tæt samarbejde med byudviklerne efter aftaleindgåelse, vil få ansvaret for at lede og drive projekterne gennem design og udførelse. I praksis vil det være byudviklernes rådgivere og entreprenører, der udfører projekterne, men det vil være HOFOR, der er bygherre. En af dine vigtige opgaver er derfor at sikre en tydelig ramme og forventningsafstemning med byudviklerne for, hvad der skal leveres og i hvilken kvalitet – også når planerne ændrer sig. 

“Hos HOFOR arbejder vi med kritisk infrastruktur. Vi sikrer, at københavnerne altid kan komme af med deres spildevand - også når de store skybrud sætter ind. Vores oppetid er 100% 24/7 365, og vores kvalitet er ekstremt høj, for vores løsninger skal holde i rigtig mange år. Vi skaber infrastruktur til vores børn og børnebørn”. Kent Søndergård, byggeleder, Spildevand & Skybrud.

Du bliver en del af en sektion, som i dag består af 27 dygtige og engagerede kolleger med en stor alders- og erfaringsmæssig diversitet, som er det stærke grundlag for vores daglige sparring og forskellige bidrag til projekterne. Kulturen i sektionen er kendetegnet ved, at vi lægger os i selen for at forbedre os med små skridt ad gangen mod vores ambition om at blive byens bedste bygherre, samtidig med at det skal være sjovt at gå på arbejde. På den måde bidrager vi aktivt til HOFORs samlede vision om at skabe bæredygtige byer.

Erfaren projektleder med analytisk sans og flair for teknik på skybruds- og afløbsområdet
Vi forventer, at du har 5-10 års relevant erfaring fra en forsynings-, rådgiver- og/eller entreprenørvirksomhed, og at du er vant til at have en formel eller uformel ledelsesrolle på anlægsprojekter. Det er en fordel, hvis projekterne i nogen grad har været præget af nytænkning og innovation. Samtidig står du stærkt på det tekniske fagområde, inden for spildevand og skybrud, og har en analytisk sans, som medfører velplanlagte beslutningsprocesser.

Da du får en central ledelsesrolle i projekterne, er det afgørende, at du kan gå forrest – både for projekterne og din projektgruppe. Samtidig er det vigtigt, at du har sans for planlægning, interessenthåndtering, risikostyring, rammesætning og facilitering. Du kan overskue komplekse processer og situationer, vurdere og prioritere de næste skridt i projektet samt udvise dygtigt projektlederskab i et ”projektudviklingsforløb”.

Vi forventer desuden, at du:

  • Forstår vigtigheden af klar kommunikation i øjenhøjde til alle interessenter som grundlag for et godt samarbejde
  • Kan skabe gode tillidsbaserede relationer, og er i stand til at motivere dine omgivelser til at arbejde sammen med dig
  • Har god tæft for at styre og løbende følge op på økonomi, fremdrift, leverandører og lign. på projekter
  • Har erfaring med kontraktstyring, opfølgning og udbud
  • Naturligt kan planlægge og følge op på planens aktiviteter samt leverancer, og drøfte de nødvendige deadlines med projektgruppen og byudviklerne – også hvis du kan se, at der er risiko for, at de ikke bliver overholdt

Det er et krav, at du har kørekort til personbil, kategori B.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling og bygas samt vindenergi.

Det regner mere og oftere, og vi har allerede gennemført adskillige skybrudssikringsprojekter i byerne. I de kommende år bliver der fortsat investeret i at minimere risikoen for oversvømmelser, og samtidig gennemfører vi mange projekter for at vedligeholde vores eksisterende kloaknet. Derfor bliver du en del af en større udvikling.

Læs mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer, herunder klimatilpasning, på hofor.dk/baeredygtige-byer.

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sune Flyger Larsen, sektionsleder for Spildevand & Skybrud, på telefon 2795 4680 eller Torben Kildegaard, projektchef, på telefon 2795 4177.

Ansøgningsfristen er den 4. januar 2022.

Vi forventer at holde første samtaler i uge 2-3 og anden samtaler i uge 4.

Ansøgning modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.