Jobbet "Visionær og strategisk leder til Region Midtjylland: vil du være med?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som leder er du i spidsen for, at Ledelsessekretariatet er med til at præge Region Midtjyllands it-dagsorden. Det er du både internt i It og når Ledelsessekretariatet er med til at understøtte regionens topledelse i tæt sammenspil med blandt andre Regionssekretariatet.

Forandringsledelse
Du bliver leder i en stor, kompleks og professionel it-organisation, hvor du er med til at drive forandringsprocesser med mange interessenter på baggrund af ny lovgivning, der skal implementeres og gennemføres.

Din primære opgave bliver at lede og udvikle den brede vifte af de 20 engagerede medarbejdere, som er inddelt i tre fagområder:                                       

  • Sagsbehandler-teamet arbejder med strategisk sagsbehandling af ofte komplekse sager til dagsordener på både den regionale og nationale scene, herunder Sundhedsministeriet, søsterregionerne og Danske Regioner. 
  • It-sikkerhedsteamet arbejder med cyber- og informationssikkerhed på strategisk, taktisk og operationelt niveau i tæt samarbejde med andre aktører i og udenfor It-afdelingen
  • MDR-teamet arbejder med kvalitetssikring af regionens medicinske software i henhold til EU-forordningen Medical Device Regulation

Vi tror, at du vil opnå størst succes i jobbet med stærke strategiske evner og politisk fingerspidsfornemmelse, og du skal samtidigt have et drive for at It-afdelingens agenda og målsætninger er på dagsordenen i Region Midtjylland.

Vi håber, at du som vores nye kollega er

  • Involverende og dialogsøgende
  • Udviklingsorienteret
  • Strategisk dygtig
  • Skarp i din kommunikation
  • Synlig og nærværende
  • ... Og at du gerne er den, der stiller dig op på ølkassen, når det er nødvendigt.

Vi tilbyder...
Et lederjob, hvor du får masser af udvikling, og hvor du bliver en del af et stærkt ledelsesteam. Feedback og sparring er en naturlig del af vores samarbejde; vi lærer af og med hinanden. Det stærke sammenhold gør, at vi har det sjovt med hinanden, mens vi arbejder for at nå vores ambitioner – og de er tårnhøje!

  • Et attraktivt job med ledelse og stærkt fokus på personlig udvikling
  • Lederansvar for 20 kompetente, specialiserede medarbejdere i en organisation i konstant forandring
  • En hverdag, hvor dine lederevner er et afgørende tandhjul i It-afdelingens arbejde med informationssikkerhed, kvalitetssikring og strategisk sagsbehandling
  • En samarbejdende kultur i et stærkt fællesskab, hvor vi konstruktivt og anerkendende samarbejder på tværs om at skabe de positive forandringer

Vi har kontor i Regionshuset i Viborg og der vil være dage med mødeaktivitet og mulighed for at arbejde på vores kontor i Aarhus. Vi tilbyder en både fleksibel og hybrid arbejdsform.

En åben og erfaren leder
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring som leder. Den gode forvaltningsskik sidder på fingerspidserne, og du forstår at sparre med dine højtspecialiserede medarbejdere. 

Du er et empatisk og tillidsfuldt væsen der med smittende motivation inspirerer og udvikler dine medarbejdere, og du forstår at sætte retning - også når det er svært.

Som leder af Ledelsessekretariatet bliver du en del af ledelsesteamet under kontoret It-stab, som også består af områderne Økonomi og Organisationsudvikling.

Sund kultur, stærkt fællesskab og en vilje til mere
It-afdelingen har en sund kultur og høj trivsel. Den er kommet gennem et skarpt fokus på samarbejde og gensidig respekt med blik for, hvem vi er. Sammen med resten af dine 22 områdelederkolleger og de seks kontorchefer, er det en vigtig opgave at understøtte og bidrage positivt til den videre udvikling af organisationskulturen.

Er det dig, vi hører fra? 
Er du nysgerrig på, hvordan det er at være områdeleder i It-stab, er du velkommen til at kontakte Morten Skjoldsøge, leder af Økonomi, på telefon 2494 6604 eller via LinkedIn, og leder af Organisationsudvikling, Tina Guldhammer, på telefon 21621559 eller via LinkedIn.

Du kan også kontakte stabschef Kenneth Becker med opklarende spørgsmål på mail Kenneth.Becker@stab.rm.dk eller telefon 2482 8308.

Vi glæder os til at læse din ansøgning, som du skal sende senest d. 22. februar 2023. Vi forventer at holde første samtalerunde d. 6. marts og anden samtalerunde d. 15. marts

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.