Jobbet "Visionær og kompetent campuschef søges til Nørre Campus på Københavns Universitet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Nørre Campus består af Panum, Mærsk Tårnet og hele Universitetsparken. Bygningerne benyttes af brugere fra henholdsvis Det Natur- og Biovidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og rummer specialindrettede faciliteter til forskning og uddannelse. Bygningsmassen udgør i alt ca. 450.000 m2 brutto. Campusområdet rummer en bred vifte af bygninger og specialfaciliteter fra flere historiske perioder. Senest er den første del af den nye avancerede Niels Bohr bygning (NBB) netop overtaget, og KU håber at kunne overtage driften af den mest komplicerede del af NBB til gavn for forskning og uddannelse i løbet af de kommende år. I Universitetsparken er flere store fornyelsesprojekter på vej, ud over en lang række omfattende drifts- og vedligeholdelsesopgaver. Campusområdet udgør dermed en dynamisk og aktiv helhed, der løbende udvikles og optimeres.

CAS søger derfor en erfaren og engageret campuschef med gennemslagskraft og ledelsesmæssigt overblik til udvikling og ledelse af området, som aktuelt har ca. 100 ansatte.

Om KU Campus Service
CAS er en del af Fællesadministrationen på Københavns Universitet. CAS er KU´s Real Estate – Facilities Management organisation, hvor Nørre Campus varetager FM-opgaven i tæt samarbejde med kollegaer for de andre sektioner i CAS – to FM-sektioner, Bygherre, Plan, Stab og Økonomi. Med reference til vicedirektøren i CAS får du ansvar for ledelse af ca. 100 medarbejdere i en inspirerende og stærkt tværfaglig organisation, der omfatter både arkitekter, ingeniører, maskinmestre, teknikere, håndværkere, gartnere, kontorpersonale samt logistik og servicemedarbejdere.

Campuschefen er leder af det lokalt forankrede lederteam bestående af leder af brugersupport, driftschef og administrationschef. Campuschefen vil derudover indgå i CAS’ centrale ledelsesteam, der består af vicedirektøren, byggechefen, planchefen, økonomichefen, stabschefen samt de to øvrige campuschefer (for hhv. Frederiksberg+ og Søndre-City Campusser).

Dine opgaver
De væsentligste ledelsesmæssige opgaver for campuschefen bliver at;

  • lede og udvikle organisationen i tæt sparring med CAS’ øverste ledelse
  • sikre at afdelingens ydelser er karakteriseret ved et højt service- og kvalitetsniveau for brugere af campus
  • sikre at afdelingen dels leverer stabil daglig drift, dels er fremtidssikret og i stand til at drifte nye "state of the art" anlæg og byggerier, herunder ibrugtagningen af Niels Bohr bygningen
  • styre omfattende opgaveporteføljer, økonomi, tidsplaner og kvalitet i henhold til aftalte budgetter og planer
  • prioritere og planlægge ressourceindsatsen
  • sikre en åben og aftalebaseret dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere Det er afgørende, at du kan begå dig i dialogen med organisationens mange niveauer og kontraktuelle FM-leverandører
  • sikre en afbalanceret personalepolitik og et godt arbejdsmiljø præget af åbenhed og gensidig respekt.

Vi forventer, at campuschefen

  • har ledelsesmæssig erfaring på et strategisk og fagligt højt FM-niveau og dokumenterede resultater inden for et tilsvarende område – gerne fra en lignende politisk styret organisation eller stor virksomhed
  • enten har en faglig/teknisk uddannelse kombineret med lederuddannelse eller en mere administrativ/ledelsesmæssig uddannelsesmæssig baggrund
  • har praktisk administrativ og ledelsesmæssig erfaring, herunder erfaring med økonomi- og porteføljestyring
  • er en synlig lederprofil og i besiddelse af en høj grad af integritet og troværdighed
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt – på dansk og engelsk samt evne til at forstå og analysere komplekse problemstillinger
  • forstår at delegere til og motivere ledere og medarbejdere
  • evner at veksle mellem strategisk tålmodighed og akut krisestyring

Vi tilbyder
Et ansvarsfuldt lederjob og en spændende og fagligt udfordrende, højteknologisk og kompleks arbejdsplads, hvor der stilles høje krav til leverancer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i staten med indplacering som chefkonsulent med personaleledelse eller Offentlige Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter organisationsaftale for HK/STAT, med indplacering på basistrin 4 eller efter anden relevant overenskomst.

Der vil være mulighed for forhandling af tillæg.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer ugentligt. Tilbydes du ansættelse, skal du være indstillet på at blive sikkerhedsgodkendt.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved kontakt til vicedirektør Uffe Gebauer Thomsen på tlf. 26 27 73 95 eller Lars Harder fra Genitor på mail laha@genitor.dk eller tlf. 20 90 33 22. Der afholdes samtaler i anden halvdel af juni, og der vil blive gennemført tests som en del af rekrutteringsprocessen. Tiltrædelse 1. august 2023 eller efter aftale.

Ansøgning mv.
Der er ansøgningsfrist d. 12. juni 2023.

Send din ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation elektronisk via Jobportalen.

Ansøgninger behandles løbende.

KU ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder