Jobbet "Visionær og erfaren leder til Plan og Byudvikling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Skanderborg Kommune
Skanderborg Kommune har et godt ry, en sund økonomi og et stærkt fokus på det gode samarbejde med borgere og virksomheder. Vi oplever en stor tilvækst og interesse for at bygge, bo og drive virksomhed i kommunen, og vi forventer at runde 70.000 glade borgere i løbet af det kommende årti. Dette lægger pres på de værdier, som netop gør Skanderborg Kommune så attraktiv. Derfor søges en erfaren leder med arkitektfaglig baggrund og/eller interesse, som kan understøtte en balanceret vækst med fokus på kvalitet.

Vi har til vores afdeling Plan og Byudvikling brug for en visionær og stabil leder, som har interesse for by- og erhvervsudvikling, byledelse, arkitektur og en bæredygtig udvikling. En chef, som kan lede og holde styr på mange strategiske processer, og som kan stå i spidsen for et velfungerende plan-team og sammen med os styre plan- og udviklingsprojekterne sikkert igennem i tæt samarbejde med øvrige chefer og kolleger i Plan, Teknik og Miljø.

Som en del af Plan, Teknik og Miljø bidrager Plan og Byudvikling naturligvis til at omsætte Byrådets klimamål til virkelighed – både i store udviklingsprojekter og i de små, men mange, lokalplaner.

Der er et godt politisk klima i Skanderborg Kommune med højt til loftet og en uformel tone, som har en afsmittende og positiv virkning i administrationen – hvor arbejdsgangen er præget af højt tempo, effektiv og tillidsbaseret ledelse.
 

Den ledelsesmæssige profil
Under mottoet ”Mennesker møder Mennesker” møder vi hinanden i øjenhøjde med det mål at skabe velfungerende rammer for ”det gode liv” og en sund og holdbar vækst i kommunens byer og landsbyer, baseret på de forskellige steders særlige kvaliteter og DNA. Med udgangspunkt i Byrådets udviklingsstrategi og forskellige politikker skal du have lyst til at inddrage og lytte til borgere, engagerede foreninger og virksomheder, med hvem vi opfinder, udvikler og skaber resultater, og skabe en kommune, som er ”klar til fremtiden”.

Ligeledes skal du have lyst og evne til at arbejde ud fra Skanderborg Kommunes ledelsesgrundlag. Det indebærer, at du sætter retning og skaber resultater, og at du er i stand til at skabe tillidsfulde relationer, hvor ”det fælles vi” står højt. Endelig skal du kunne lede og motivere medarbejdere positivt, så kommunens borgere, virksomheder og samarbejdspartnere oplever høj kvalitet og helhed i opgaveløsningen.

Stillingen indebærer personaleansvar for 11 dygtige og engagerede medarbejdere med et godt og ligeværdigt samarbejde. Vi arbejder i velfungerende plan-teams og med erfarne og uundværlige kolleger, som varetager en række understøttende kerneopgaver. Erfaringen siger os, at dette giver er høj kadence og et arbejde, som vi elsker at møde ind til. Vi forventer derfor, at du synes, at ledelse handler om medledelse og at mestre at skabe følgeskab og inspirere.

Du refererer til chefen for Plan, Teknik og Miljø, og du bliver her en del af et lederteam på i alt fem kolleger.
 

Dine overordnede opgaver som leder af Plan og Byudvikling er, at

  • være personaleleder for 11 selvkørende medarbejdere
  • koordinere og prioritere de mange planlægningsmæssige opgaver og processer
  • samarbejde tæt med Chef for Plan, Teknik og Miljø og det øvrige lederteam
  • være understøttende i forhold til den politiske behandling af plansager
  • inspirere og bidrage til kommunens strategiske udvikling
  • være kon­takt­led til kommunens øvre ledelseslag og politikerne
  • være opsøgende og vise ledelse overfor potentielle investorer og samarbejdsparter
  • sikre Skanderborg Kommunes byplanmæssige interesser i udviklingen af kommunen.

Dine faglige kvalifikationer

  • Solid erfaring inden for byplanfaget
  • Solid kommunal ledelseserfaring
  • Politisk tæft, så du ubesværet og med din arkitektfaglige indsigt kan understøtte Byrådet i at udmønte deres ambitioner om kvalitet i byudvikling
  • Analytisk forhandler, som mestrer at skabe resultater med investorer og lokalområdernes repræsentanter
  • Dygtig formidler, som kan italesætte, at kvaliteten i det fysiske miljø er grundlaget for en holdbar udvikling og det ”gode liv”
  • Mestrer det forkromede overblik og har blik for de arkitektoniske værdier og detaljen i de projekter, som vi præsenteres for
  • Ser og handler på værdien i tværfaglige samarbejder i fagområdet og på tværs af organisationen.

Dine personlige kompetencer

  • Du er synlig, nærværende og anerkendende.
  • Du skaber engagement, fremdrift og mod.
  • Du har let til smil og et godt grin.
  • Du er god til at skynde dig langsomt og skabe ro omkring dig og afdelingen.
  • Du sætter tydelig retning og finder løsninger.
  • Du mestrer at give plads og frihed under ansvar.
  • Du ved, at resultater bedst skabes i fællesskab og på baggrund af et bæredygtigt arbejdsliv, men du er også altid klar til at vise handlekraft, ”trække af” og tage ansvar.

Fagområdet Plan, Teknik og Miljø
Plan og Byudvikling er en del af fagområdet Plan, Teknik og Miljø, som samlet består af fire afdelinger og i alt 83 kolleger. Udover Plan og Byudvikling er de tre andre afdelinger, Vand og Natur, Vej og Trafik, samt Byggeri, Landskab og Miljø. Du vil referere til chefen for området og bliver en del af en stærk ledergruppe, hvor du også får mulighed for at udvikle dig som leder.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Forventet tiltrædelse 1. januar 2022.

Kontakt vedrørende stillingen
Interesserede er velkomne til at kontakte Chef for Plan, Teknik og Miljø Jonas Kroustrup på mail jonas.kroustrup@skanderborg.dk, telefon 40 12 30 43 eller planlægger Inger Juul på mail inger.juul@skanderborg.dk, telefon 87 94 77 28.

Ansøgning
Ansøgningen vedlagt CV og dokumentation sendes via nedenstående link senest den 9. november 2021.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Der afholdes 1. samtale den 17. november 2021 og 2. samtale 25. november 2021.
Mellem 1. og 2. samtale vil der blive gennemført en profilering med en personlig tilbagemelding.
Der vil inden 2. samtale blive fremsendt en case, som skal forberedes til 2. samtale.