Gå til hovedindhold
Jobbet "Vil du være med til at udvikle og anlægge fremtidens skybrudsløsninger?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

På Frederiksberg har vi et ambitiøst mål om, at byen skal kunne klare fremtidens klimaforandringer. Vi skal de næste 20 år anlægge skybrudsprojekter for ca. 80 mio. kr. hvert år. I alt en samlet investering på 2,2 mia. kr. Skybrudsprojekterne er en række hydraulisk sammenhængende anlægsprojekter som tilsammen er med til at aflaste den eksisterende kloak, så byen kan klare fremtidige skybrudshændelser. Vi kombinerer ofte skybrudsprojekterne med andre elementer i byrummet, så vi skaber merværdi for byen, f.eks. i form af mere grønne byrum e.l.
 
Vi søger derfor en erfaren, engageret og visionær projektleder, som vil være med til at anlægge fremtidens skybrudsprojekter på Frederiksberg. Dine arbejdsopgaver kommer primært til at være som projektleder af konkrete skybrudsprojekter, hvor du forventes at tage ansvaret for hele projektet fra udvikling, forberedelse og opstart til anlæg samt overlevering til drift. Det er derfor vigtigt, at du har et helhedsperspektiv på projektledelse og både er god til at tænke på tværs, inddrage, koordinere og vidensdele, samtidig med at du har en indgående erfaring og forståelse for anlægsstyring. Din rolle vil være som bygherre og tovholder på at sikre fremdriften af de enkelte skybrudsprojekter samt koordineringen internt og eksternt. Da en stor del af de løsninger vi anlægger, ikke er udført før, vil der være en del udvikling, innovation og opdyrkning af ny viden forbundet med jobbet.

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse
  • har min. 3 års erfaring som projektleder fra anlægsprojekter, herunder erfaring med anlæg af mellemstore til store anlægsprojekter - og gerne i det offentlige rum
  • er vant til at færdes på en byggeplads, er robust og kan ”tage førertrøjen på” som bygherre i forhold til at fastholde rådgivere og leverandører på indgåede aftaler
  • har gode samarbejds -og kommunikationsevner og forstår værdien af at opbygge gode relationer, inddrage, koordinere og dele viden - både internt og eksternt
  • forstår og anerkender hvad det vil sige, at arbejde i en politisk styret organisation
  • er struktureret, ansvarlig og sætter en ære i aktiv og kontinuerlig bygge, -økonomi, og -tidsstyring
  • er forudseende og kan tage initiativ - herunder spotte og tage højde for særligt vigtige fokusområder
  • formår at tænke ”hele vejen rundt” om projektet i forhold til den politiske proces, kommunikationen med borgerne, ekstern kommunikation m.m.

Stillingen er placeret i Vej, Park og Miljøafdelingen, i enheden Trafik og Byrum. Her vil du indgå i vores tværfaglige og initiativrige skybrudsgruppe, som består af ingeniører, landskabsarkitekter og arkitekter, der alle arbejder målrettet med realisering af kommunale skybrudsprojekter. I din enhed Trafik og Byrum vil du være en del af et berigende tværfagligt miljø inden for vores arbejde med små og store anlæg på veje, cykelstier og byrum samt fremme af tilgængelighed, trafiksikkerhed, cykling og mobilitet. Vi har et stort fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel samt et godt fagligt og tværfagligt miljø, hvor vi ”spiller hinanden gode” og udvikler os sammen.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder ansættelse efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer i henhold til principperne i Ny Løn. Stillingen har en arbejdstid på 37 timer om ugen. Vi har flekstid, så arbejde og familieliv kan hænge sammen.

Ansøgningsfrist
Samtaler forventes afholdt den 13. og den 19. november, med henblik på tiltrædelse 1. januar 2019. Sidste frist for indsendelse af din ansøgning er den 2. november kl. 12.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om vores arbejde så kig her: Du er også velkommen til at kontakte Trafik -og Byrumschef May Lundsgaard på tlf. 2898 4241, hvis du vil vide mere om stillingen.
 
Ansøgningsfrist
02/11 2018

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder