Jobbet "Vil du være med til at styre og udvikle den løbende drift af statsvejnettet?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vejdirektoratet søger AC’er, gerne ingeniør til Projektområdet for Drift og Vedligehold på vores kontor i Skanderborg eller Fløng.

Vi tilbyder:
Projekt Vejdrift er ansvarlig for at styre og udvikle den løbende drift af statsvejnettet for hele landet, og opgaveporteføljen er udbudt i mange forskellige driftskontrakter. Vi har travlt og ønsker at styrke vores team med en ny kollega.

Du vil blive fagansvarlig i Projekt Vejdrift og medvirke til at sikre gennemførelsen og udviklingen af den løbende drift således at vi leverer i henhold til de opstillede servicemål.

Projekt- og økonomistyring samt udvikling af projektgrundlag og kommunikation i projektet vil være nøgleopgaver. Du skal deltage i den samlede prioritering af indsatser, styring af opgaveporteføljen og afrapportering af vores mål med reference til projektchefen for Projekt Vejdrift.

Projekt Vejdrift forvalter en økonomi på over 300 mio. kr. fordelt på hundredevis af delaktiviteter.

Din profil:
Du er AC’er, gerne ingeniør, med kompetencer og interesse indenfor styring, økonomi og drift af veje, alternativt har du fået dine erfaringer fra anlægsprojekter.

Jobbet indebærer kontakt til kolleger på tværs af Vejdirektoratet og med eksterne interessenter. Du skal derfor have gode samarbejdsevner, og du er god til både mundtlig og skriftlig kommunikation. Du er struktureret og kan skabe og bevare overblik. Vi forventer, at du er initiativrig, at du kan arbejde målrettet og selvstændigt og i øvrigt kan indgå i projektområdet med godt humør og gåpåmod.

Du skal have interesse for projektledelse og styringsprocesser og være nysgerrig efter at lære mere om udbud samt metoder for drift og vedligeholdelse af veje. Du skal evne at sætte dig ind i Vejdirektoratets systemer, såsom databasen vejman.dk, entreprisestyringsværktøjet Jobmanager og relevante dele af økonomisystemet SAP.

Om os:
Stillingen er placeret i Projektområde Drift og Vedligehold, der indgår i Vejdirektoratets Anlægs- og Driftsdivision, som er en matrixorganisation. Vort primære arbejdsfelt er projektledelse af den samlede projektopgaveportefølje indenfor drift og vedligeholdelse af statsvejene. Medarbejderne i projektområdet er tilknyttet Vejdirektoratets kontorer i Fløng og Skanderborg. Vi er i alt en halv snes erfarne medarbejdere, der arbejder i mindre teams.

Vejdrift, bygværker og belægninger er organiseret som tre selvstændige projekter, der ledes fra projektområdet og bemandes via fagområderne i matrixorganisationen.

Projektområdet udarbejder strategi for drift og vedligeholdelse af statsvejnettet og udmønter de årlige bevillinger i henhold til de opstillede servicemål og principper i asset management. Forbrug og behov følges skarpt og indrapporteres løbende.

Projektområdet forestår endvidere arbejdet med det økonomiske bevillingsgrundlag samt udbud af drifts- og vedligeholdelsesopgaver på statsvejene.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i Drifts- og vedligeholdelse, hvor du enten ansættes på vores kontor i Skanderborg på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg, eller i Fløng på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Læs mere:
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdechef Michael Ebbesen, tlf. 2171 2137, eller Projektchef Jens Kofoed, tlf. 2171 2134.

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest tirsdag den 5. december 2017. Vi forventer at afholde samtaler i uge 50.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder