Jobbet "Vil du være med til at sikre Danmark mod cybertrusler?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed (CFCS) søger to ambitiøse akademiske generalister, der brænder for at gøre en forskel for Danmarks sikkerhed på cyberområdet.

Cybertruslen mod Danmark er meget høj, og Danmark står over for en meget alvorlig trussel fra cyberspionage og cyberkriminalitet, der skader Danmarks sikkerhed og økonomi. Vores hovedformål er at styrke Danmarks evne til at imødegå cyberangreb. Det gør vi blandt andet ved at kommunikere med kunder, interessenter og andre myndigheder.

Vi leder efter kolleger, som trives med mange typer af opgaver og som kan være både kreativ og opsøgende i sin opgaveløsning. En væsentlig del af vores arbejde indebærer koordination og kræver gode samarbejdsevner og lyst til at finde løsninger på tværs af organisationen og vores eksterne samarbejdspartnere.

Hvis dette lyder spændende så send en ansøgning senest d. 15. august.

Om os
Som led i en ambitiøs udviklingsdagsorden har FE en målsætning om at blive en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige efterretningstjenester.

FE har tre hovedopgaver:

  • Vi er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste.
  • Vi leder og kontrollerer den militære sikkerhedstjeneste og er national sikkerhedsmyndighed inden for Forsvarsministeriets område. 
  • Vi varetager funktionen som national it-sikkerhedsmyndighed, netsikkerhedstjeneste og myndighed for informationssikkerhed og beredskab i telesektoren.

Vores opgave er at indsamle, bearbejde og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske militære enheder og andre, som er udsendt til løsning af internationale opgaver.

Om stillingen
Stillingerne er placeret i en nyoprettet policyenhed, der har en række strategiske og tværgående opgaver i CFCS. I det daglige lægger vi vægt på samarbejde, en uhøjtidelig omgangsform og leverancer af høj kvalitet. Du bliver en del af et spændende miljø, hvor der er mulighed for personlig og faglig udvikling i samarbejde med dygtige og dedikerede kolleger med forskellig uddannelsesmæssig baggrund i og uden for huset.

I policyenheden har vi ansvaret for CFCS’ arbejde med bl.a. den nye nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed og andre policyopgaver, en række formidlingsopgaver og internationalt samarbejde om cybersikkerhed. Vi er ansvarlige for ledelsesbetjening og tværgående opgaver som fx CFCS’ årlige beretning og hjemmeside. Derudover besvarer vi henvendelser fra borgere, myndigheder og virksomheder og løser en række tværgående arbejdsopgaver i CFCS.

De vigtigste opgaver for de nye kolleger bliver at bidrage til koordination af CFCS’ opgaver i forhold til den nationale cyber- og informationsstrategi og forsvarsforliget samt det internationale samarbejde om cybersikkerhed. Dette indebærer bl.a. udarbejdelse af notater, besvarelse af henvendelser fra virksomheder, borgere og myndigheder samt forberedelse af møder.

Vi har mange samarbejdspartnere i og uden for huset og er dygtige til at samarbejde og sætte opgaverne i perspektiv og sammenhæng. Stillingen henvender sig til dig, der gerne vil bidrage til en professionel håndtering af Center for Cybersikkerheds policyopgaver i et fagligt, men uformelt miljø.

Om dig
Du har en baggrund som fx scient.pol. eller anden relevant samfundsvidenskabelig eller juridisk uddannelse. Du kan være nyuddannet eller have relevant erhvervserfaring fx fra et departement.

  • Interesse for cybersikkerhed og bredere samfundsforhold
  • God politisk forståelse
  • Kendskab til EU-samarbejdet
  • Evne til at arbejde selvstændigt, kreativt og opsøgende og sætte sagerne i sammenhæng. 
  • Holdspiller og gode samarbejdsevner, også med kolleger der har en anden faglig baggrund end dig selv.
  • God til at strukturere processer og sikre overholdelse af frister og lyst til håndtering af policy- og sekretariatsopgaver af høj kvalitet
  • Gode formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt.
  • Flydende på engelsk i skrift og tale

Løn- og ansættelsesvilkår  
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes. 
 
Forsvarets Efterretningstjeneste opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.  
 
Arbejdssted  
Forsvarets Efterretningstjeneste, Center for Cybersikkerhed, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø.  
 
Ansøgning  
Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse skal sendes via "Ansøg" linket her på siden. 
 
Din ansøgning skal være FE i hænde senest den 15. august 2018.   

Ansættelsessamtaler finder sted fra den 22. august
 
Yderligere oplysninger  
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse på 3332 5566 lokal 8714 eller HR på 3332 5566 lokal 2215. På www.fe-ddis.dk kan du finde oplysninger om FE's opgaver og værdier samt yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder