Gå til hovedindhold
Jobbet "Vil du være med til at løse fremtidens trafikale udfordringer?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vejdirektoratet søger en medarbejder, der skal styrke afdelingen Transportanalyse.
 
Transportanalyse gennemfører analyser, der ligger til grund for beslutninger om udbygningen og styringen af det statslige vejnet. Det omfatter analyser af trafikale konsekvenser, samfundsøkonomi, brugerfinansiering og mere generelle analyser.

 
Dine opgaver:
Du skal være med til at gennemføre og udvikle Vejdirektoratets arbejde med analyser af trafikale problemstillinger. Sammen med dine kollegaer og eksterne rådgivere skal du trække relevant viden ud af Vejdirektoratets data og modeller og formidle den på en interessant, ikke teknisk og løsningsorienteret måde.
 
Du skal bidrage til, at vi kan svare på spørgsmål om vejene og trafikken nu og i fremtiden. Det kan være spørgsmål om trængsel, økonomiske effekter og konsekvenser af nye tendenser og ny teknologi.
 
Dine kvalifikationer:
Du har en relevant akademisk uddannelse, for eksempel cand.oecon., cand.polit. eller ingeniør. Du er kvik og analytisk. Du kan trække essensen ud af kompliceret datamateriale og formidle det på en forståelig, overskuelig, målrettet og interessant måde.
 
Du er effektiv og i stand til hurtigt at belyse og formulere anvendelige svar. Det er en fordel, hvis du har kendskab til trafikale, samfundsøkonomiske og finansielle analyser.
 
Vi forventer, at du efter kort tid i afdelingen vil være selvkørende og i stand til at indgå i komplicerede projekter med flere involverede aktører.
 
Som person er du god til at samarbejde og bidrager til at fastholde den gode stemning i afdelingen med respekt for dine kollegaers faglighed, styrker og udviklingsområder.
 
Vi tilbyder:
En udfordrende arbejdsplads, hvor arbejdet foregår i et fagligt, uhøjtideligt og dynamisk miljø. Du får 17 engagerede og dygtige kollegaer.
 
Løn- og ansættelsesvilkår:
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer.
 
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen for Transportanalyse hvor du ansættes på adressen Havnegade 27. 1058 København K. Vejdirektoratet flytter til Kalvebod Brygge i nye lokaler i december 2018.
 
Læs mere:
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Andreas Egense på telefon 2575 4570 eller specialkonsulent Torfinn Oscar Larsen på telefon 7244 3126.
 
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest søndag den 14. oktober 2018. Vi forventer at afholde samtaler i uge 42 og 43.
 
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg”. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder