Jobbet "Vil du være med til at anskaffe og drifte radarer til flyvevåbnet og søværnet?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) søger en teknisk stærk profil med analytiske anlæg til projekter og driftsopgaver omkring radarsystemer, der anvendes til overvågning af luftrummet og farvandene.

Hvis det er dig, så bør du søge denne stilling hos os.

Om os
I kapacitetscentrene i Forsvarsministeriets Materiel og indkøbsstyrelse er vi ansvarlige for egne projekter, anskaffelser, opdateringer og vedligehold af systemer, der anvendes operativt i Forsvaret.

Vi har en stor berøringsflade med Forsvarets enheder og myndigheder, internt samarbejde i styrelsen og med industrien, som leverandører og i udviklingssammenhæng. De systemer vi opstiller og serviceydelser vi udbyder bliver døgnet rundt indsat operativt i både nationale og internationale operationer.

Kapacitetscenter Landbaserede Overvågningssystemer, er en sektion i KALU, hvor vi er ansvarlige for projekter, anskaffelser, opdatering og vedligehold for både luftrums- og farvandsovervågning i dansk territorialt område.

Vi er et relativt lille men stærkt hold, der tilbyder en spændende hverdag i et dynamisk miljø, hvor faglighed, daglig sparring og godt kollegaskab er i fokus. Vi tilbyder en fleksibel hverdag med respekt for den enkeltes kompetencer, hvor du har stor mulighed for selv at planlægge opgaver og tilrettelægge arbejdsrutiner.

Vi lægger vægt på en fri og uformel omgangstone, høj faglighed og stor professionalisme.

Om stillingen
Stillingen i kapacitetscentret er en fast stilling med tjenestested i Ballerup og er til besættelse den 1. november 2023.

Arbejdsopgaverne omfatter teknisk kravspecificering, projektering, gennemførelse af anskaffelser og driftsopgaver i relation til Flyvevåbnets & Søværnets sensorsystemer samt rådgivning inden for kapacitetscenterets opgaveportefølje.

Opgaverne indebærer en bred kontakt til beslutningstagere, brugere, vedligeholdelsesorganisationen såvel som eksterne leverandører.

Du vil skulle indgå i tværorganisatoriske projekter, der implementerer systemer, hvori der indgår megen it, på tværs af forsvaret, og i relation til NATO systemer og netværk.

Der skal påregnes rejseaktiviteter i forbindelse med opgaveløsningen samt møder med vores samarbejdspartnere i ind- og udland.

Du tilbydes et ansvarsfuldt job med en travl og varieret hverdag, hvor du får en stor kontaktflade internt i huset samt med koncernens og forsvarets øvrige ansatte.
Vi tilbyder et hverdag, hvor du selvfølgelig vil blive tilbudt den efteruddannelse, der skal til for at kunne varetage stillingen.

Om dig
Du har en akademisk uddannelse eksempelvis som ingeniør med erfaring inden for et eller flere af følgende områder: Radarsystemer, projektarbejde, 3D AESA teknologi, EMC, højfrekvens måleteknik og integration af tekniske systemer via netværk.

Som person har du gode samarbejdsevner, er helhedsorienteret og en systematisk tilgang til opgaverne.
Du formulerer dig klart og præcist både skriftligt og mundtligt såvel på dansk som engelsk.

Det vil være en fordel, at du har kendskab til et eller flere af følgende emner:

  • Gennemførelse af offentlige udbud efter enten EU udbudsdirektivet eller Forsvarsdirektivet.
  • Projektledelse efter PRINCE2.
  • Risikostyring/-ledelse.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.

Som akademiker og fx. ingeniør bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen.

Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen og det er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår, herunder bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Dit faste tjenestested vil indtil videre være i Ballerup.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef Morten Sørensen på telefon 41710895, e-mail FMI-LU-CHVL@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.

Ansøgningsfrist er 24. september 2023 og samtaler forventes afholdt løbende og/eller direkte i forlængelse af ansøgningsfristens udløb.
Stillingen er til besættelse 1. november 2023 eller snarest muligt.
Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Du søger via linket. For at kunne komme i betragtning, anmodes du om at vedhæfte ansøgning, CV og evt. uddannelsesbevis - meget gerne i pdf. format.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder