I Aarhus er der solid politisk opbakning til den grønne omstilling og har netop vedtaget en ambitiøs Klimahandlingsplan frem til 2024 med 120 mio. kr. i finansiering. Hertil komme store anlægsinvesteringer i fodgænger- og cyklistforhold, kollektiv trafik og ladeinfrastruktur til elbiler.

Om stillingen
Du bliver en del af arbejdet med Aarhus Kommunes Klimahandlingsplan og bl.a. ansvarlig for at understøtte vore eksterne samarbejde med alt fra boligforeninger til fragtvirksomheder om omstillingen til grønnere drivmidler. Dette vil ske i tæt samarbejde med øvrige kollegaer i Mobilitet samt resten af Teknik og Miljø, hvor den grønne omstilling af transportsektoren fylder meget i den offentlige og særligt den politiske bevågenhed.

En af de opgaver, der står for døren, bliver at understøtte boligforeninger og lign. i hvordan de bedst muligt kan sikre ladeinfrastruktur på deres parkeringsarealer. Rollen bliver primært at faciliterere netværk og viden mellem boligforeninger, ladeoperatørerne og andre relevante interessenter, og vil derfor kræve en stor mængde dialog og netværk. Det er samtidigt vigtigt at have interesse for både den teknologiske og politiske udvikling, og disses indflydelse på kommunens arbejde med ladeinfrastruktur og elbiler.

En anden forestående opgave bliver at understøtte erhvervslivets interesser i omstillingen til grønnere drivmidler, særligt hvad vedrører tung transport og fragt. Også her vil arbejdet med at skabe dialog og netværk være en stor del af rollen.

Dine ansvarsområder er:

  • Koordinere og understøtte udviklingen af ladeinfrastruktur på private arealer i Aarhus Kommune
  • Udvikle og understøtte dialog mellem kommune, boligforeninger, fragtvirksomheder og øvrige interessenter
  • Bidrag til udformning og udvikling af konkrete løsninger, kampagner mm.
  • Udarbejde beslutningsstøtte til den politiske ledelse baseret på faglige analyser
  • Besvarelse af henvendelser fra borgere, erhvervsliv og politikere.

Vi lægger vægt på at du har
En akademisk baggrund indenfor et relevant fagfelt. Det er måske dig, hvis du har:

  • Erfaring med projektledelse og -udvikling.
  • Erfaring med offentlig forvaltning.
  • Erfaring med borger- eller erhvervsnetværk.
  • Gode samarbejdsevner og evner at arbejde selvstændigt.
  • En analytisk, helhedsorienteret og kreativ tilgang til opgaveløsning
  • Stærke skriftlige og mundtlige kommunikationskompetencer

Derfor skal du vælge os
Mobilitet er en tværfaglig afdeling med snart 31 medarbejdere og en stor spredning i alder, køn, anciennitet og faglighed. Vi laver løsninger der bygger på hinandens fagligheder, og er frontløbere i Danmark på flere områder. Vi har stor respekt for hinanden og er ambitiøse. Netop derfor kan vi også udfordre hinanden fagligt, men vi går altid efter det samme mål. Det sociale fællesskab prioriteres højt, og derfor trives vi godt i hinandens selskab - alle oplever tryghed i hinandens selskab fagligt som socialt.

I 2019 vedtog Aarhus Byråd et ambitiøst budgetforlig, hvor klimadagsordenen er kørt helt i front. Aarhus Kommune har som målsætning at være CO2-neutral i 2030, og den grønne omstilling af transporten er en af de absolut vigtigste prioriteter de kommende år. Dette arbejde er forankret i Mobilitetsafdelingen. Herud over har Mobilitetsafdelingen har ansvaret for at planlægge investeringer i og indretning af kommunens infrastruktur, parkeringsforhold, nye letbaneetaper og meget mere. Løsningerne udarbejder vi i samarbejde med andre kollegaer i kommunen, eksterne samarbejdspartnere og fællesrådene. Samtidigt omdanner og udvikler vi flere store områder i Aarhus Midtby, hvor pladsen skal udnyttes bedre, så mobilitet og byliv i større grad hænger sammen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation. Lønnen fastsættes efter forhandling med organisationen efter principperne om Ny Løn.

Forventet tiltrædelse er hurtigst muligt og senest den 1. december 2021.

Arbejdssted: Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.   
 
Arbejdstid: 37 timer.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Martin Pape på 41 87 27 62 eller jemarra@aarhus.dk

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 4. oktober 2021.

Ansættelsessamtaler afholdes den 11. og 12. oktober 2021.

Alle stillinger i Aarhus Kommune skal søges elektronisk. Ansøgning og CV fremsendes via linket (Ansøg). Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Om forvaltningen
Byrum og Mobilitet varetager myndigheds-, drifts- og anlægsopgaver i byens rum, både på veje, stier, fortove og pladser samt i parker og grønne områder. Forvaltningen beskæftiger ca. 450 medarbejdere organiseret i tre afdelinger.

Byrum og Mobilitet har 71 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger. Området har ansvaret for:

  • Anlægsopgaver i byens rum på veje, stier, fortove og pladser, er myndighed på nye vejsager
  • Udvikling, drift og vedligeholdelse af vejbelysning og ITS
  • Byggemodningsopgaver, fra mindre udstykninger i åbent land til de større byudviklingsprojekter som f.eks. Aarhus Ø, Godsbanen og Lisbjerg.
  • At sikre god infrastruktur i Aarhus Kommune via mobilitetsplanlægning indenfor vejnettet, den kollektive trafik mv.
  • Myndighedsopgaver i forhold til alle de større anlægsarbejder på offentlige arealer, som gennemføres af andre bygherrer end kommunen, f.eks.  Letbanen, omdannelsen af Gellerup og større ledningsarbejder, som vi koordinerer

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement