Jobbet "Vil du udvikle dataområdet i Styrelsen for It og Læring?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Anvendelse af data er essentielt for Børne- og Undervisningsministeriets arbejde med at styrke fremtidens læring og uddannelsessektorens udvikling. Synes du, at værdiskabelse igennem effektiv dataudnyttelse er spændende? Så er dette job måske noget for dig.

Vær med til at styrke vores datainfrastruktur og datastrømme
Styrelsen for It og Læring (STIL) er en del af Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM), og vi søger 1-2 fuldmægtige til Kontoret for Dataudvikling til at arbejde med datainfrastruktur og datastrømme.

Om Kontor for Dataudvikling
Kontor for Dataudvikling er et nyetableret kontor der består af 12 medarbejdere, som bl.a. sikrer, at ministeriets data let og hurtigt kan tilgås. Vi ønsker, at alle ministeriets data skal bringes mest muligt i spil – både internt i ministeriet og blandt sektorens mange aktører. Kontoret skal understøtte en øget efterspørgsel efter aktuelle data. Vi vil arbejde på at omsætte langt flere af de data, som ligger i STIL’s it-systemer til datagrundlag i analyser, politikudvikling og tilsyn. Kontorets arbejde sker i tæt samarbejde med STIL’s mange produktejere for it-systemerne og de to andre datakontorer i styrelsen.

Om arbejdsopgaverne
Som en del af kontoret vil du skulle bidrage til at skabe mere sammenhængende dataarkitektur og optimerede datastrømme, som understøtter, at produktionsdata fra styrelsens mange it-systemer fx optagelse.dk, ungedatabasen, tilskudssystemer, praktikpladsen.dk mv. hurtigt kan tilgås af ministeriet mange brugere af data.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • at indsamle viden om de eksisterende datastrømme og komme med forslag til en styrkelse af processer, applikationer og løsninger
  • at møde forskellige produktejere og afdække eventuelle udfordringer ift. data og komme med forslag til løsninger, der sikrer at data lettere kan tilgås med den rette kvalitet
  • at møde forskellige databrugere (fx elever, skoler, forskere, administrative og ministeriets data- og analysemedarbejdere), afdække og omsætte deres behov for data til design og gode processer, der efterfølgende kan implementeres
  • at medvirke til udviklingen af en stærk data governance, som understøtter brugen af data
  • at bidrage til fælles begrebs definitioner af data og opdateringer af diverse instrukser mv., så brugerne får en fælles forståelse af, hvordan data skal forstås, registreres og kan anvendes
  • at udbrede og bidrage til en fælles datakultur
  • at formidle indsamlet viden både skriftligt og mundtligt 

Om dig
Du har en videregående uddannelse, som gerne må være data- og/eller it-orienteret. Det kunne fx være cand.polit, cand.scient.pol., cand.merc.it (data science) eller en mere It- eller teknisk orienteret uddannelse, fx fra ITU. Det er en fordel, hvis du har viden om dataarkitektur, begrebsmodellering og databaseteori, og du har lyst til at sætte dig ind i komplekse it-systemer med datapotentialer for øje. Derudover har du gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner.
 
Du vil passe godt ind i kontoret, hvis du:

  • har blik for, hvordan data kan skabe værdi i organisationer og for brugere
  • kan analysere datastrømme og omsætte det til, hvordan dataprocesser og it-systemer kan bindes godt sammen mhp. at bringe data hurtigt i spil
  • kan lide at arbejde på tværs af en stor organisation med mange forskellige interessenter, og har fokus på brugernes behov
  • tager initiativ og kan drive forandringer
  • er nysgerrig og lyttende mhp. at forstå interessenternes perspektiver og behov
  • trives med opgaver, hvor løsningen ikke er givet på forhånd, men hvor vi ved, hvilket behov der skal løses
  • kan lide at arbejde i et team, hvor vi sparrer og hjælper hinanden 

Vi tilbyder
Vi tilbyder et alsidigt, selvstændigt og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi har et højt ambitionsniveau, og vores opgaver bliver løst af dygtige og engagerede medarbejdere. I STIL arbejder vi i agile teams med en høj grad af transparens i opgaveløsningen. Vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden med at løse vores opgaver.
 
Om os
STIL beskæftiger ca. 325 medarbejdere i København og Aarhus. I STIL fremmer vi den digitale udvikling på undervisningsområdet, og vores primære fokusområder er øget anvendelse af it i undervisningen og understøttelse af effektiv institutionsdrift ved brug af it. Vi bringer data og analyser aktivt i spil for at styrke læring og beslutningsgrundlag lokalt og centralt. Du kan se mange af de statistik- og analyseprodukter, vi producerer på uvm.dk og i datavarehuset (www.uddannelsesstatistik.dk).
 
STIL
STIL indgår i et partnerskab med Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen om at skabe de mest attraktive arbejdspladser for it-specialister i staten. Partnerskabet betyder, at du som medarbejder kan sparre med ligesindede fra de andre styrelser i partnerskabet og på sigt bistå i særlige opgaver i de andre styrelser inden for dit fagområde.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst for staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Forventet tiltrædelse senest 1. august 2020.
 
Du vil blive ansat i Styrelsen for It og Læring: Vester Voldgade 123, 1552 København V.
 
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jesper Lund på telefon 35 87 88 74. Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk og om enheden her www.stil.dk/om-styrelsen/organisation/kontorer.
 
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest onsdag den 17. juni. Du søger stillingen via vores hjemmeside stil.dk. Vi forventer at holde samtaler den 22. og 25. juni 2020.
Hvis du går videre til 2. samtalerunde, vil du blive bedt om at udfylde en personprofil om dine adfærdspræferencer og en kognitiv test (omtanke-test).

I Styrelsen for It og Læring ønsker vi en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.
Læs mere om Styrelsen for It og Læring på www.stil.dk og mød en medarbejder.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder