Jobbet "Vil du gøre Aarhus til verdens bedste cykelby? " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Aarhus er der solid politisk opbakning til at cyklen er en vigtig og nødvendig brik i at reducere trængslen, reducere klimaaftrykket og fremme folkesundheden. Eksempelvis har Aarhus Byråd for nyligt afsat 200 mio. kr. yderligere til cykelinfrastruktur, ligesom cyklisme tænkes ind i mange af kommunens øvrige anlægsaktiviteter. 
 

Om stillingen 
Du bliver en del af arbejdet med Aarhus Kommunes cykelhandlingsplaner og bl.a. ansvarlig for den faglige koordinering af vores cykelindsatser. Dette vil ske i tæt samarbejde med øvrige kollegaer i Mobilitet samt resten af Teknik og Miljø, hvor arbejdet med at sikre bedre forhold for cyklister fylder meget i den offentlige og særligt den politiske bevågenhed. 

Rollen bliver bl.a. at koordinere vores anlægsindsatser på cykelområdet, udarbejde indstillinger og notater til den politiske ledelse og sikre opfølgning og fremdrift på projekter. Rollen vil derfor kræve en stor mængde dialog og netværk samt en god evne til at strukturere både din egen og andres opgaveportefølje. Samtidigt er det vigtigt, at du formår at operere i en politisk styret organisation, hvor det er vigtigt at kunne omstille sig hurtigt i tråd med politiske krav og ønsker på området. 

Dine ansvarsområder er at: 

  • Koordinere og understøtte Aarhus Kommunes cykelhandlingsplaner.  
  • Udvikle og understøtte arbejdet med cykelområdet på tværs af organisationen. 
  • Bidrage til udformningen af konkrete designløsninger, kampagneaktiviteter mm. 
  • Udarbejde beslutningsstøtte til den politiske ledelse baseret på faglige analyser. 
  • Besvarelse af henvendelser fra borgere, erhvervsliv og politikere. 
     

Vi lægger vægt på at du har 
En akademisk baggrund indenfor et relevant fagfelt, gerne som ingeniør. Det er måske dig, hvis du har: 

  • Erfaring med projektledelse og -udvikling på cykelområdet. 
  • Erfaring med offentlig forvaltning.  
  • Erfaring med borger- eller erhvervsnetværk.  
  • Gode samarbejdsevner og evner at arbejde selvstændigt. 
  • En analytisk, helhedsorienteret og kreativ tilgang til opgaveløsning. 
  • Stærke skriftlige og mundtlige kommunikationskompetencer. 

Derfor skal du vælge os 
Vi kan tilbyde en spændende og udfordrende stilling i en travl og aktiv hverdag med såvel tværfaglige som selvstændige arbejdsopgaver. Vi lægger stor vægt på uddelegering af ansvar og kompetence. Mobilitetsafdelingen er en tværfaglig afdeling med 32 medarbejdere og en stor spredning i alder, køn, anciennitet og faglighed. Vi laver løsninger der bygger på hinandens fagligheder, og er frontløbere i Danmark på flere områder. Vi har stor respekt for hinanden og er ambitiøse. Netop derfor kan vi også udfordre hinanden fagligt, men vi går altid efter det samme mål. Det sociale fællesskab prioriteres højt, og derfor trives vi godt i hinandens selskab - alle oplever tryghed i hinandens selskab fagligt som socialt.  

I 2020 vedtog Aarhus Byråd et ambitiøst budgetforlig, hvor der udover allerede planlagte investeringer blev afsat 200 mio. kr. til cykelområdet. Aarhus Kommune deltager også i Supercykelstisamarbejdet i Østjylland, der har til formål at koordinere investeringer i højklasset cykelinfrastruktur mellem hovedbyerne i Østjylland. Supercykelstikoordinatoren sidder til daglig i mobilitetsafdelingen.  

Herud over har Mobilitetsafdelingen ansvaret for at planlægge investeringer i og indretning af kommunens infrastruktur, parkeringsforhold, nye letbaneetaper og meget mere. Løsningerne udarbejder vi i samarbejde med andre kollegaer i kommunen, eksterne samarbejdspartnere og fællesrådene. Samtidigt omdanner og udvikler vi flere store områder i Aarhus Midtby, hvor pladsen skal udnyttes bedre, så mobilitet og byliv i større grad hænger sammen. 

Vi glæder os til at høre fra dig, hvis ovenstående har fanget din interesse! 

Løn og ansættelsesvilkår 
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation. Lønnen fastsættes efter forhandling med organisationen efter principperne om Ny Løn. 
 
Forventet tiltrædelse er hurtigst muligt og senest 1. august 2022. 
 
Arbejdssted: Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.    
  
Arbejdstid: 37 timer.  

Hvis du vil vide mere 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Morten Skou Nicolaisen på 41 87 30 46   eller nsmo@aarhus.dk  

Ansøgning 
Ansøgningsfrist er den 3. juni 2022.  

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 9. juni 2022. 
 
Alle stillinger i Aarhus Kommune skal søges elektronisk. Ansøgning og CV fremsendes via linket "Ansøg". Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.