Jobbet "Vil du forsvare Danmark mod statsstøttede hackergrupper?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu
  • Vil du være med til at beskytte Danmark, danske værdier og det danske demokrati mod hacking?
  • Kan du stå distancen mod de mest avancerede modstandere i cyberspace? 
  • Brænder du for netværksanalyse?

Vi har to ledige stillinger, så hvis det har vakt din interesse så læs videre.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig 
Du kommer til at indgå i et team med et antal erfarne, initiativrige og skarpe analytikere, der brænder for at beskytte Danmark ved at identificere cyberangreb og cyberspionage fra statsstøttede hackergrupper. Via netsikkerhedstjenestens sensornetværk skal du monitorere internettrafikken for at varsle om og modvirke de mest avancerede hackerangreb. Du kommer til at indgå i de særlige indsatsgrupper, der bistår institutionerne ved de mest alvorlige angreb og du vil desuden skulle gennemføre netværkseanalyser i forbindelse med sikkerhedshændelser.

Dine opgaver vil primært være:

  • Netværksanalyse og cyber threat intelligence
  • Udvikling af regler til at opdage avancerede netværksangreb
  • Teknisk netflowanalyse og analyse af logs og data 
  • Videnopsamling i arbejdsdokumenter og databaser
  • Samarbejde med øvrige kollegaer i CFCS og FE
  • Samarbejde med sikkerhedsansvarlige personer i både den offentlige og private sektor
  • Deltagelse i lukkede specialistnetværk, hvor den nyeste viden om avancerede angreb udveksles
  • Løbende videreuddannelse på højt niveau sammen med kolleger i ind- og udland
  • Du vil sammen med andre analytikere indgå i en turnus vagtordning

Du og din baggrund er vigtig  
Du skal opdage og bekæmpe de mest avancerede angreb mod Danmark, og du skal brænde for at gøre en forskel. Du skal være målfokuseret, nysgerrig, vedholdende og du skal trives med at tackle komplekse og vanskelige problemstillinger. Du arbejder systematisk og du har analytiske evner over det normale. Du kan skelne mellem det væsentlige og uvæsentlige i store datamængder og du evner at have fokus på de rigtige detaljer. 
 
Du skal have blik for, at du er en del af et team, og at de øvrige teammedlemmer og teamets resultater er dybt afhængige af din indsats. Derfor er det vigtigt, at du evner at kommunikere åbent og ærligt med dine kollegaer, og at du har en stor helhedsforståelse.
 
Du har en god forståelse af computernetværk og netværksanalyse, herunder netværkstopologi og protokoller. Du må også gerne have erfaring med regelskrivning. Du interesserer dig for og har viden om internetsikkerhed, sårbarheder og operativsystemer.

Det vil være en fordel med kendskab til et eller flere af nedenstående områder:

  • Viden om struktureret og ustruktureret data, gerne med fokus på open source-løsninger
  • Erfaring med og brug af BRO og Snort
  • Eventuel erfaring med modellering af data, f.eks. vha. RDF eller lignende
  • Kendskab til programmering
  • Interesse for anvendelse af tcpdump/wireshark og NetFlow samt evt. SIEM
  • Kendskab til værktøjer til loganalyse, f.eks. Logstash, Kibana, Splunk og/eller ElasticSearch
  • Overvågning af computernetværk
  • Linux/unix operativsystemer 

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde, og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser.
 
FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed, der sikrer et stærkt cyberforsvar.
 
Vi stræber efter at omsætte vores viden til effekt. Vores målsætning er at være en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige tjenester af sin art. Vores viden gør og skal gøre en forskel for Danmark og danske interesser.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
   
Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler. 
 
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet. 

 
Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV eller LinkedIn-profil senest den 25. september 2018.
 
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 40 og stiler mod en ansættelse fra 1. december. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 3332 5566, lokal 2215, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.
 
Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”Beretning” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder