Jobbet "Vil du deltage i udviklingen af den danske stats egen Cloudløsning?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Statens It søger en DevOps Engineer eller Udvikler, der vil deltage i udvikling og drift af GovCloud.

GovCloud er en cloudbaseret selvbetjeningsplatform, der giver Statens Its kunder mulighed for selv at idriftsætte og administrere deres egne applikationer. GovCloud er basseret på container-teknologi og er i vid udstrækning bygget på Open Source-produkter.

Om stillingen
Du vil blive en del af vores team for Cloud og Hypervisores, der indgår i området Infrastruktur & Datacenter. Teamet består af 15 kvalificerede og erfarne kollegaer, hvoraf de 5 arbejder med GovCloud-platformen.

Du vil i tæt samarbejde med kollegaer og arkitekter deltage i den kontinuerlige udvikling af platformen. Både når det gælder opdatering af de eksisterende produkter og i konfiguration og valg nye produkter, der skal på platformen.

Du skal være med til at udbrede graden af automatisering af arbejdsopgaver, herunder den løbende vedligeholdelse og sikkerhedsopdatering med mere.

Du skal også være klar til at hjælpe vores kunders applikationsudviklere, når de skal i gang med at benytte platformen. For selv om det er en selvbetjeningsplatform, så skal andre udviklere også have et hint engang imellem.

Alt i alt, så vil du som DevOps Engineer i GovCloud-gruppen være med til at bygge og drive den Cloudplatform, som mange af vore kunder benytter, og endnu flere ønsker at komme over på.

Om dig
Vi søger en kollega der er en teamplayer med positiv indstilling og en konstruktiv tilgang til kollegaer og kunder.

Du har en god forståelse af opgaverne i dit team og kan indgå i dialogen om løsning og prioritering af opgaverne i dagligdagen.

Vi forestiller os, at du:

  • er i stand til at arbejde struktureret, professionelt og bevare overblikket
  • har kendskab til CI/CD-teknologier og Kubernetes
  • har kendskab til automatisering
  • gerne har kendskab til OpenStack
  • har erfaring eller kendskab til udvikling af applikationer, så du er i stand til at hjælpe brugerne af platformen
  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund eller erhvervserfaring kombineret med relevant kompetencegivende kurser.

Om os
Statens It tilbyder et godt arbejdsmiljø, der er præget af en uformel tone, godt kollegaskab og et højt fagligt ambitionsniveau. Du vil få mulighed for at opnå unik erfaring og være med til at præge udviklingen på it-området på tværs af statens mange institutioner i et af Danmarks sikreste og mest komplekse it-miljøer.

Statens It er en styrelse under Finansministeriet. Vi har hovedkontor i Ballerup i Storkøbenhavn, og satellitkontorer i både Aarhus og Sønderborg. Dit primære arbejdssted vil være Ballerup.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse via PET til graden HEMMELIG i hele din ansættelsesperiode.

Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Kennet på telefon: 7231 1658 eller e-mail: jesper.kennet@statens-it.dk

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eventuelle eksamenspapirer og bilag senest den 29. juni 2022.

Vi behandler ansøgningerne og indkalder kandidater til samtale løbende, så send meget gerne din ansøgning allerede i dag.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.