Jobbet "Vi søger skarpe konsulenter, der brænder for spændingsfeltet mellem IT og Økonomi " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du får mulighed for at arbejde på tværs af brancher, i et job hvor du skal sætte din ekspertise i spil for at hjælpe nogle af Danmarks mest spændende virksomheder med at udvikle deres forretning.

I Netcompanys Enterprise Ressource Planning (ERP) division tager vi ansvar for at hjælpe organisationer med at optimere deres forretning ved hjælp af implementering af moderne økonomi- og ressource systemer. Gennem vores rådgivningsydelser identificerer vi markante forbedringspotentialer og skaber strategiske, taktiske og operationelle IT-løsninger, der kontinuerligt bidrager til at øge den forretningsmæssige værdi hos vores kunder.

Ansvar fra første dag – så er du i gang
Vi tror på, at ansvar udvikler. Det er ikke en tilfældighed, at du fra starten af din karriere i Netcompany får tildelt et stort ansvar. Vi kan nemlig tydeligt se, at når vi stoler på vores medarbejdere fra dag et, så vokser de med opgaven og udvikler sig personligt og fagligt på rekordtid. Det giver en stejl læringskurve, men du har altid din projektleder, mentor og dit team i ryggen, så du aldrig er overladt til dig selv.

Forretningskritiske projekter, der virkelig gør en forskel
Som IT-konsulent med fokus på ERP vil du være med i et team der arbejder tæt sammen med kunden i et forløb der starter med den indledende forretningsanalyse over design, udvikling, implementering og idriftsætning af løsningen.

Dit arbejde vil blandt andet bestå af: 

  • Workshops med kunder
  • Design og opsætning af løsninger
  • Udvikling af kundespecifikke tilpasninger, specialløsninger og integrationer
  • Sparring med kunder og kolleger omkring udvikling og løsninger 
  • I vores ERP division arbejder vi primært med Microsoft Dynamics 365BC/NAV og Microsoft Dynamics 365FO/AX, men anvender også værktøjer som Microsoft Azure, Business Intelligence og AI (kunstig intelligens) i vores arbejde.

Bliv vores nye kollega
Vi har travlt, og ønsker os endnu flere dygtige kolleger, der kan bidrage til, at vi fortsætter med at være stolte af det, vi bygger. Vi ser gerne, at du: 

  • Har en IT-teknisk baggrund, eksempelvis ingeniør eller kandidat inden for software, datalogi eller lignende med en interesse for økonomi. Enten er du nyuddannet eller med et par års erfaring indenfor IT og programmering, gerne med fokus på forretningssoftware
  • Har en god forståelse for IT-håndværket og programmering og kender bl.a. til .NET/C#. Vi forventer ikke, at du har dyb erfaring med teknologierne, men derimod at du har lysten til at få det 
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Det kan også være at du i dag arbejder som ERP-konsulent/udvikler og har ønske om mere ansvar funderet i din faglighed.

Vores forretning er gearet til at gøre dig dygtigere
Netcompany består af unge, veluddannede og skarpe medarbejdere, der ønsker at udvikle sig til at være nogle af de bedste inden for deres felt. Hver dag kommer du til at arbejde sammen med kolleger, der har den samme baggrund som dig, som du kan sparre med, spørge til råds og lære af – og hos os er det vigtigt, at du spørger – ellers bliver du aldrig klogere.

Derudover bliver du en del af Netcompany Academy, der er vores interne uddannelsesprogram. Her bliver du klædt på til at løfte stadigt mere komplekse opgaver igennem en række moduler, der uddanner dig i alt fra vores teknologier og Netcompanys metode til, hvordan du bedst præsenterer en pointe. Samtidig kan du tage del i vores tekniske communities og certificere dig i relevante teknologier.

For at du hele tiden har overblik over, hvordan du udvikler dig, vil du få feedback på din performance to gange årligt. Desuden får du tilknyttet en mentor, som du kan diskutere din udvikling og din karriere med, og som du også kan sparre med om dine faglige interesser.
Vi vil gerne have, at du bliver endnu dygtigere – hurtigt. Derfor arbejder vi hårdt for, at du hele tiden har de bedste rammer for at udvikle dig.  

Ingen prioriterer det sociale højere end os
I Netcompany har vi et unikt sammenhold. Der findes ikke et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Fra legendariske fester, fredagsbarer og teamevents til sportsklubber, gaming-nights, wakeboard og meget andet. Fællesskabet og sammenholdet sikrer, at vi kan levere de bedste løsninger. Vi tror nemlig på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt.

Er du klar til tage din karriere det næste skridt?
Din ansøgning, cv og karakterbevis skal uploades til vores rekrutteringssystem via linket.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at ansøge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.