Jobbet "Vi søger ny kollega til Kvalitetsafdelingen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

FMI søger ny kollega til Kvalitetsafdelingen

Har du interesse for eller erfaring med Informations sikkerheds ledelses system (ISMS), ISO 27001 og audit af samme - så brug 5 minutter på at blive overbevist om, at der er dig, der skal have muligheden for en nøglerolle i et dynamisk og spændende miljø i Kvalitetsafdelingen i Forsvarsministeriet Materiel­ og Indkøbsstyrelsen i Ballerup.

Om os
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) er underlagt Forsvarsministeriets departement, og administrerer knap syv milliarder kroner af det samlede forsvarsbudget. Vi har omkring 1.900 ansatte med hovedsæde i Ballerup. Øvrige medarbejdere er fordelt over hele landet bl.a. i Aarhus, Hvidovre, Skrydstrup og Korsør.

Opgaverne for FMI er at indkøbe, vedligeholde og udfase materiel og IT til alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og fly til støvler og lommeknive.

I samarbejde med Værnsfælles Forsvarskommando skal FMI også sikre rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets operationer i ind- og udland.

Kvalitetsafdelingen, der pt. består af 15 medarbejdere, bidrager til disse anskaffelser og forvaltningen heraf med kvalitetsfaglige kompetencer. 
Dertil har kvalitetsafdelingen en nøglerolle i FMI ISMS etablering, implementering og interne audit.

De interne audit af ISMS skal vi nu have styrket.

Om stillingen
Vi har mange forskelligartede kvalitetsopgaver i afdelingen. 

Nogle af disse er:

  • At planlægge, gennemføre og følge op på ISMS gennem audit, jf. ISO 27000 serien, og efterlevelse af ISO 27001.
  • Sikre dokumentstyring i FMI ISMS, samt bidrage til etablering og implementering af ISMS.
  • At bidrage til at sikre, at de rette krav bliver stillet til vores leverandører og herunder at beskrive kvalitetskrav i anskaffelses- og driftskontrakter, godkende leverandører og gennemgå den enkelte leverandørs kvalitetsledelsessystem.
  • At bidrage til at sikre, at de krav, vores NATO allierede har stillet til danske civile leverandører, bliver efterlevet, efter NATO´s standarder og procedurer.
  • Audit og evalueringer af Forsvarets enheder.
  • Koordinerende element i forhold i forhold til NATO operative og materielle standardisering.
  • Certificering af Civile danske virksomheder efter NATO’s kvalitetsledelsesstandarder.
  • m.fl.

Dine primære opgaver bliver i forhold til ISO 27001 FMI ISMS:

  • At udarbejde udkast til og opdatere auditplan
  • Planlægge i alle henseender, interne audit jf. plan af FMI ISMS
  • At rapportere audit resultater, udarbejde auditrapport i samarbejde med audit team og afdelingen.
  • At sikre opfølgning på audit resultater, inklusive eventuelle afvigelser, justeringer og lignende.
  • Sikre at ISMS auditeres jf. krav og standarder, og dermed sikre at FMI ISMS lever op til såvel standard, myndigheds- og lovkrav.

Dertil vil du skulle deltage i afdelingens øvrige opgaver i relevant omfang:

  • Leverandør opfølgning, jf. krav til leverandører, iht. bl.a. ISO 9001 og NATO standarder.
  • Audit og evaluering af forsvarets enheder. 
  • Gennemføre kvalitetssikringsopgaver for andre NATO lande ved danske leverandører.
  • Audit af civile leverandører iht. NATO standarder

På sigt skal du kunne deltage i og forestå certificeringer af danske virksomheder i henhold til NATO kvalitetsledelsesstandarder.

Du får et spændende job i tæt samarbejde med både interne og eksterne interessenter, hvilket bl.a. medfører, at du kommer vidt omkring i hele organisationen og får mulighed for at give dit bidrag til at sætte kvalitet på dagsordenen, og sikre kvaliteten af det materiel vi som Nation er afhængige af.

Du vil blive del af en afdeling i konstant udvikling, hvor du er med til at præge både din egen hverdag og afdelingens fremtid.

Du kommer til at indgå i et åbent arbejdsmiljø, hvor du i høj grad selv tilrettelægger din arbejdsdag.

Afhængig af din opgaveportefølje vil der forekomme rejseaktivitet i forbindelse med stillingen, hvorfor dine møde- og arbejstider skal kunne være fleksible.

Vi lægger vægt på veluddannede medarbejdere, og vi sørger for uddannelse og træning på de fagområder, hvor du evt. mangler uddannelse. Da det er et krav, at man har Lead Auditor-eksamen i Kvalitetsafdelingen, sørger vi for denne, hvis du ikke allerede har den. Derudover deltager du løbende i kurser og konferencer omkring kvalitet, juridiske forhold og projekter.

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være flere; du er måske akademiker, maskinmester, måske kontoruddannet, eller anden baggrund. Det væsentlige er at du har interesse for, og måske allerede har erfaring indenfor, kvalitetsområdet.

Du har kendskab til eller gerne erfaring med ISO 27001 samt interne audit, og erfaring med ISO 9001 kvalitetsledelsessystemer, og auditering af disse.

Du er fortrolig i brugen af Microsoft Office pakken, primært, Word, Excel og Outlook, evt. kendskab til SAP vil være en fordel, men ikke et krav.

I Kvalitetsafdelingen arbejder vi som ét team, og vi søger derfor en holdspiller, der er klar på, at vi dækker ind for hinandens arbejdsområder, og vi sparrer med hinanden om problemer og opgaver. 

Som person har du et godt humør og gå­på­mod, kan arbejde såvel selvstændigt som i teams, er målrettet og resultatorienteret og kan planlægge din egen arbejdsdag. Du trives med at have travlt i perioder, og med at få hverdagens opgaver til at hænge sammen.

Du har analytisk sans med fokus på processer, problemløsning og løbende forbedringer og kan bevare overblikket over flere samtidige opgaver og projekter. 

Du besidder en naturlig ro, som et stabilt grundlag for ikke at gå på kompromis med kvalitet eller procedurer i pressede situationer.

Du har en personlig gennemslagskraft, og kan kommunikere på et højt niveau både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk. Du evner at formulere dig kort og præcist og at tilpasse dine budskaber til situationen, opgaven og målgruppen.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter gældende kvalifikationer.

Der er tale om en fuldtidsstilling med fast tjenestested i Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen kan du rette henvendelse til chefen for Kvalitetsafdelingen Susanne Freltofte på telefon 7281 5911/ mobil 4132 5716 eller major Jens Gydov på telefon 7281 5912.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR konsulent Anett Brund Kronborg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9135.

Ansøgningsfristen er den 8. juni 2018. Der vil blive afholdt samtaler løbende. 

Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder