Jobbet "Vi søger IT-infrastrukturspecialister" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

DMI søger IT-infrastrukturspecialister til udvikling og modernisering af digitale løsninger

Har du det tekniske overblik over IT-løsninger, og er du god til at sikre fremtidsorienterede IT-løsninger? Brænder du for at arbejde med IT-infrastruktur, der sikrer menneskeliv og materielle værdier samt støtter økonomisk og miljømæssig planlægning i samfundet? Så vil jobbet som IT-infrastrukturspecialist på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) være noget for dig!

Om jobbet
DMI står overfor mange spændende opgaver de kommende år.

Vi skal bl.a.:

  • Modernisere vores infrastruktur
  • Flytte vores serverrum
  • Opbygge nyt netværk
  • Modernisere vores IT-processer
  • Idriftsætte nye løsninger som eksempelvis frisætte vores data.

Derfor søger vi dig, der kan indgå i og drive disse opgaver. Flere af opgaverne sker i et tæt internationalt samarbejde med andre meteorologiske institutter.

De konkrete arbejdsopgaver fordeles efter kvalifikationer og interesser og skal løses i tæt samarbejde med DMI’s nuværende infrastrukturgruppe. Du får således opgaver, som passer med dine kvalifikationer, interesser og erfaringer, samt udviklingsmuligheder for dig og din karriere.

Om dig
Du er en dygtig, kreativ og kvalitetsbevidst. Du motiveres af at have overblik, arbejde struktureret og tage ansvar for dit fagområde. Du har fokus på fremdrift og kvalitet i leverancer - også gennem lange projekter.

Vi forventer at du har:

  • en relevant mellemlang eller længerevarende IT-uddannelse, f.eks. datalog, ingeniør, cand.it, eller tilsvarende kompetencer.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • opbygning og drift af 24/7-miljøer
  • etablering af løsninger på Linux-stakken.

Du skal kunne arbejde både selvstændigt og i teams, og du skal kunne begå dig på dansk og engelsk.

DMI som IT-arbejdsplads
DMI er instituttet, der forbinder naturens kræfter med teknologiens styrker. Vi har alt fra de mindste små tekniske finurligheder, til store komplekse IT-løsninger, herunder en supercomputer placeret på Island. DMI spænder bredt og har en lang IT historik. Vi udvikler nye løsninger, driver og vedligeholder ældre IT-systemer samtidig med, at vi er præget af videnskab og forskning. Her bliver du konstant udfordret af alt det, som vejret kan rive med sig verden over, f.eks. med klimaforskelle, der forandrer verden fra dag til dag, er det vigtigt, at teknologien følger med.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en afvekslende og udfordrende hverdag i et uformelt og dynamisk miljø, hvor der er højt til loftet og plads til den enkelte.

DMI ligger bogstavelig talt et lille vindstød fra Ryparken station. Det er også nemt at komme til på cykel, og vi har rigtig gode omklædningsforhold, hvis du har givet den gas på cykelstien. I IT-afdelingen hygger vi omkring brætspil og fællesmorgenmad en gang om måneden. Vi er en meget stabil arbejdsplads, hvor ansatte bliver længe, når de først er blevet ”smittet” med DMI-kulturen. 

”Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det” som Storm P. sagde. Vi kan heller ikke ændre på vejret, til gengæld deler vi det til alt og alle, både til kommerciel brug og til livsvigtige instanser og funktioner. Det er denne samfundsvigtige position, der driver os, og gør os til noget helt særligt i Danmark.

Ansættelse og aflønning:
Sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg svarende til dine kvalifikationer

Ansættelsesområdet:
Er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner

Arbejdstid:
Stillingerne er til fastansættelse på 37 timer pr. uge

Tiltrædelse:
Stillingerne er til besættelse snarest muligt

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder af IT Infrastruktur, Eivind Bengtsson på 3915 7544 eller ebe@dmi.dk eller afdelingschef for Frie Data, Morten Thaarup, på 2399 7557.

Ansøgningsfrist: Søndag d. 10. november 2019

Ansættelsessamtaler:
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 19. november 2019. En eventuel samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave. Hvis du bliver inviteret til samtale vil du få besked via din mail

Stillingen søges:
For at søge stillingen skal du klikke på linket "Ansøg" og følge instruktionerne.

Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund.

Danmarks Meteorologiske Institut
DMI, der er en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, udfører prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og hav, dels for at sikre menneskeliv og materielle værdier, dels for at skabe økonomisk grundlag for økonomisk og miljømæssig planlægning af samfundet. Endvidere udføres forskning og udvikling inden for DMI's fagområder. DMI er en spændende arbejdsplads med fagligt kompetente medarbejdere med vidt forskellige uddannelser. Der findes ikke en arbejdsplads magen til i Danmark.

Vil du vide mere om hvorfor det er noget helt særligt at være en del af DMI, så klik ind på DMI.dk og læs ”Om DMI

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder